Uffe Bie bliver på gården

»Det er sjældent, at vi hejser flaget uden grund. Men det gjorde vi den dag.«

Det er nærmest hele Uffe Bie, der bobler. Glæden har tydeligvis ikke fundet sin plads i kroppen men mærkes stadig over det hele.

For den tidligere økologiformand kan blive på . Han nægtede at tro, at kampen var umulig - og i 11. time faldt alt på plads.

»Jeg er den eneste, der har troet på, at det kunne lade sig gøre. Det er som at score et sejrsgivende mål i overtiden,« siger han ikke uden stolthed.

Det er næsten et år siden, at Uffe Bie erkendte, at en swap-aftale fra 2007 tyngede så meget, at det tvang hele økonomien i knæ. I januar erklærede han sig konkurs, og siden er tiden gået med salgsproces, snak med banker og andre om mulige løsninger - og interviews.

»Telefonen ringede, efter at Berlingske havde skrevet om mig i juli. Han havde læst om mig og tænkte, at det var utroligt, at klovnen blev ved med at kæmpe for sin ejendom,« griner landmanden.

Reddet af anden auktion

Manden i den anden ende af røret var forretningsmanden Peter Jessen Jürgensen. På tvangsauktionen i september kom de med et fælles bud, men blev overbudt. Kun fordi Uffe Bies advokat var godt inde i reglerne, lykkedes det at få berammet en ny auktion til denne uge.

I sidste uge faldt det hele så på plads. Peter Jessen Jürgensen køber bedriften i en AP-Pension-lignende model, hvor Uffe Bie ansættes og får forkøbsret efter ti år.

Uffe Bie lægger ikke skjul på, at det har været et hårdt år.

»Det var virkelig ubehageligt, at vores naboer kom i klemme. Men også alle turene op og ned. Når man tror, der kommer en løsning, og det så glipper,« siger han.

»Vi er så skideheldige, at nogle har gidet skrive om mig. Ellers var vi aldrig kommet i kontakt med hinanden. Og så er det heldigt, at kurator lod driften køre videre, og at det har kørt nogenlunde rundt. Og så er det heldigt, at ingen ville købe gården, selv om flere har regnet seriøst på det,« beretter Uffe Bie.

Nu kan han så koncentrere sig om at passe køerne.

»Vi laver plads til 60 køer og en malkerobot i en ny velfærdsafdeling. Det kan se mærkeligt ud, at man kan det efter sådan en tur. Men det er jo ikke mig, der investerer, men investor der tror på, at fremtiden også bliver lys for ham,« mener Uffe Bie.

Hvor er investorerne?

Midt i al glæden over gårdens redning ærgrer Uffe Bie sig over, at det har været så svært at få hjælp til at finde alternative penge.

»Jeg har snakket i flere år om at finde eksterne investorer. Men ingen konsulenter eller banker har nogen ide om, hvor de penge er henne. Man har alt for travlt med at sige, at så og så mange skal ud af erhvervet i stedet for at se på, hvad der skal til for, at de kan reddes. Der er alt for store tab, hvis man skal ned og vende omkring konkurs eller tvangssalg, før det kan vendes. Man kunne måske holde gang i lidt flere ejendomme, arbejdspladser og mejerier, hvis man ikke havde princippet om, at man skal have smidt manden af ejendommen,« påpeger Uffe Bie.

Ikke politik igen

Den tidligere formand har stadig holdninger. Men politik skal han ikke tilbage til lige nu.

»Investor har en rimelig forventning om, at jeg får det her til at køre, og det er også fair nok. Om jeg vil holde op med at blande mig, er nok ikke sikkert. Men det kan man godt, uden at være engageret i bestyrelser rundt omkring,« siger han.