Svineproducenterne bløder, mens slagterierne hiver rekordstore marginer hjem. Situationen på det amerikanske svinemarked er meget forskellig, alt efter hvem man spørger, melder Jim Long, chef for genetikselskabet Genesus i sit nyhedsbrev.

Ifølge tal fra National Pork Producers’ Council, NPPC, har amerikanske svineproducenter tabt over 33 mia. danske kroner i 2020. Organisationen kalder situationen for den værste finansielle katastrofe i branchen nogensinde.

NPPC skønner, at 2 mio. svin venter på at blive slagtet, efter de talrige slagterilukninger, der ramte landet i april og maj. Derimod vurderer andre, at der efterhånden er slagtet op, for slagterier efterspørger nu igen aktivt slagtesvin. Priserne til producenterne er dog stadig på lave niveauer. Hvor priserne i marts var tæt på at kysse 60 dollars pr. 100 pound, kryber noteringen sig nu langsomt opad fra 30.

Den amerikanske svineproduktion stod til at blive rekordhøj i 2020, og slagtningerne ligger i disse uger til markante stigninger. Omvendt melder Jim Long om fortsat højt antal soslagtninger, og at færre nye bliver sat ind.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle