Bæredygtigt Landbrug revser udkast til vandområdeplaner

"Det er i bund og grund noget makværk".

Sådan lyder reaktionen fra Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald, efter at have set det nye udkast til vandområdeplanerne, der blev sendt i høring onsdag.

Det er de kvælstofreduktioner i vandområdeplanerne, som der er lagt op til, som er årsag til direktørens hårde dom.

I vandområdeplanerne hedder det, at der inden 2027 skal laves indsatser, så den årlige udledning af kvælstof bliver sænket 13.000 tons. Dermed når man ned på en samlet udledning fra Danmark på 38.400 tons, når man også indregner den såkaldte baselineeffekt. 

Indtil videre har politikerne i landbrugsaftalen i oktober aftalt indsatser, som det er meningen, skal reducere udledningen med 10.800 tons. Der er i alt afsat cirka 4,2 milliarder kroner til kvælstofindsatser i perioden 2022-2027.

Håndtering af mankoen, og den endelige fastsætte af målet for hvordan vandmiljøet kommer i god tilstand, skal politikerne beslutte ved et "genbesøg" i landbrugsaftalen i 2023 eller 2024.

Referenceårsproblematik

Fra Jørgen Evald lyder det:

"Der er så mange ting i det her udkast, som skulle være lavet anderledes. Bare kig på når du regner målbelastningen ud. Her går du ud og bruger over år 1900 som referenceåret for ålegræs, men man vælger så ikke at bruge år 1900 som referenceår for kvælstof. Det er skingrende vanvittigt", siger Jørgen Evald.

Second opinion

Fra Landbrug & Fødevares viceformand, Thor Gunnar Kofoed, lød det onsdag, at han sætter sin lid til den "second opinion", som handler om, at et hold endnu ikke udpeget eksperter, skal gennemgå det faglige arbejde, der ligger til grund for miljømålene i det aktuelle vandområdeplaner.

Den gennemgang sætter Jørgen Evald også sit håb til, at den vil komme til at kunne ændre på de måltal, der ligger nu, og også øge fokus på andre presfaktorer end kvælstof.

"De måltal der ligger nu er urealistiske. De seneste 10 år er der lavet masser af reguleringer på både den ene og den anden måde, men den nedbørskorrigeret udledning er jo mere eller mindre den samme", siger han.

De officielle udledningstal fra Novana har således korrigeret for nedbør ligget forholdsvis konstant mellem 55.000 tons og 58.000 tons hvert år siden 2008, hvis man ser bort fra de seneste to års tal, som på grund af diverse vejrmæssige udsving skiller sig ud. I 2019 blev udledningen beregnet til 67.000 tons, og i 2020 på 51.000 tons.

"Alle kræfter skal selvfølgelig sættes ind på den second opinion, så den bliver gjort ordentligt, og det bliver lavet af nogle, som ikke er indblandet i forvejen, så de taber ansigt, ved at sige tingene på en anden måde", siger han.

Mørketal fra spildevand

I pressemeddelelsen fra Miljøministeriet onsdag, lyder det fra Lea Wermelin, at fokus i de næste vandområdeplaner også er på spildevand og overløb af spildevand. Det giver Jørgen Evald ikke så meget for.

"Det siger hun, men det kan jeg så ikke rigtig se. Der er lagt en stigende tendens ind omkring den almindelige spildevandsudledning i alle områderne. Og ja, der er lagt en lille reduktion af de regnbetingede udledninger ind også. Men problemet i det er jo, at - som vi allerede også har dokumenteret - så er der jo en masse udledninger, som ikke bliver indberettet. Det gør jo, at der er et mørketal, som der ikke er styr på", siger Jørgen Evald.

I udkastet til vandområdeplanerne bliver indatsprogrammet for spildevand beskrevet. Her står der, at der på landsplan er cirka 104 km vandløb, der ikke opfylder miljømålet på grund af spildevandsudledninger, hvor det primært er organisk stof, som indvirker negativt på vandløbenes smådyr. 

Det primære formål med indsatsprogrammet for spildevand er således at nedbringe tilførslen af organisk stof til vandløbene, lyder det.