Central sætning forsvandt - en anden blev strammet: "Det var faktuelt forkert"

Det var ikke uden grund, at Fødevareministeriet forud for det centrale møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november i fjor havde fået indføjet en passus om, at det ville have store konsekvenser at aflive alle mink.

Helt præcist havde ministeriets afdelingschef Tejs Binderup skrevet i den såkaldte cover – det korte resumé af en sagsfremstilling til de øverste chefer og ministre – at 'en total nedslagtning, inkl. alle avlsdyr, vurderes af være fatal for branchen'.

Sætningen var imidlertid blevet strøget, da coveren nåede frem til ministrene.

"Det er mærkeligt, at der bliver rettet i et afsnit, der tilhører mit ministerium om faktuelle forhold", lød det fra Tejs Binderup i vidneskranken.

Han var irriteret, da det skete – og han var tydeligvis stadig irriteret over forløbet endnu, da han sad i vidneskranken på Minkkommissionens ellevte dag med afhøringer.

"Tager man alle mink i Danmark og slår dem ned, så kommer den branche jo ikke op at stå igen. Den store fordel i dansk minkavl var jo avlsmaterialet", sagde Tejs Binderup i vidneskranken og erklærede dermed, at en nedslagning af alle dyr de facto var lig med en nedlukning af erhvervet. Det var i øvrigt hans fornemmelse, at den opfattelse blev delt i flere ministerier.

Han mente også, at den stregede sætning var central af en anden grund:

"Jeg havde hørt, at statsministeren ikke ønskede at lukke minkbranchen, og derfor syntes jeg, det var vigtigt at få ind i coveren, at det ville være fatalt for branchen at aflive alle mink".

Sætning blev mere dramatisk

Lørdagen i Minkkommissioneb bød kun på  én lang marathonafhøring.

Camilla Brasch Andersen fra Fødevarestyrelsen skulle have været i skranken klokken 13, men måtte for anden gang i kommissionsforløbet opleve, at hendes afhøring blev udsat. Denne gang blev det fulgt op af en ekstra stor undskyldning fra kommissionsformand Michael Kistrup.

Den lange afhøring af Tejs Binderup var imidlertid også interessant. Undervejs kom der flere opsigtsvækkende nye oplysninger, som mudrer det billede, der hidtil har været tegnet af forløbet fra regeringens side.

Tejs Binderup forklarede under sin afhøring, at der i hvert fald var flere for ham ukendte aktører inde over sætningerne fra Fødevareministeriet. Den ene sætning blev streget. En anden var blevet justeret, så den lød meget mere dramatisk og ifølge Binderup blev 'faktuel forkert'.

Den beskrev, at alle mink med det daværende tempo først ville være aflivet 1. december 2020. Men ud af dokumentet var røget det afgørende forbehold, at der allerede var igangsat nye indsatser, som ville kunne øge tempoet, og at det derfor var værd at afvente effekten først. 

I den endelige version stod blot, at det var uacceptabelt, at der kun kunne aflives 100.000 mink om dagen.  

Da Tejs Binderup opdagede justeringer, var koordinationsudvalgsmødet allerede i gang. Der havde nemlig hele dagen været problemer med mailkorrespondancerne.

"Det kan jo ske," som Tejs Binderup konstaterede.

Selv om Fødevareministeriets folk spillede en yderst central rolle, da emnet jo netop omhandlede minkerhvervet, røg Fødevareministeriets således flere gange af den digre liste med mailadresser på folk, der alle sammen bidrog til at udarbejde materialet.

Tejs Binderup fik dog dokumenterne videresendt fra afdelingschef Anne-Mette Lyhne i Justitsministeriet med en vis forsinkelse, fortalte han. Det var Justitsministeriet, der af Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen havde fået til opgave at koordinere og indsamle materialet til minkmøde.

I og med at mødet allerede var i gang - fra Fødevareminsteriets side med departementschef Henrik Studsgaard og fødevareminister Mogens Jensen (S) - greb Tejs Binderup telefonen.
 
"Jeg SMS'er til Henrik (departementschef Henrik Studsgaard, red.), at der er ændringer i sagen, som er misvisende," forklarede Tejs Binderup, hvorefter SMS'en blev vist i Minkkommissionen.

Efter han havde leveret beskeden til Studsgaard, forsøgte han at få opklaret, hvorfor sætninger røg ud hos afdelingschef Anne-Mette Lyhne i Justitsministeriet.

"Jeg ringer til hende og får at vide, at der har været nogle ønsker fra Statsministeriet", forklarede han og reagerede:

"Jeg svarer, at 'det giver jo ikke mening'", sagde han.

Anne-Mette Lyhne konstaterede ifølge Tejs Binderup, at de åbenbart har haft en dialog, der er kørt skæv, men at mødet nu er begyndt.

Ny viden fra centralt vidne

Tejs Binderup blev allerede på den allerførste dag i Minkkommissionens arbejde betegnet som et centralt vidne af kommissionsformand Michael Kistrup. Det prædikat levede han til fulde op til.

På den første afhøringsdag i kommissionen sad han i vidneskranken i tre timer. Lørdag kom det samlede antal afhørte timer i vidneskrankten midt i retslokalet op over ti - hvis man vel at mærke trækker pauserne fra.

Og det var tydeligt, at han iført grønne fløjlsbukser og mørkeblå habitjakke var klar til at ville fortælle sin version af forløbet.

Hans forklaringer pegede flere gange på, at mange ministerier var inde over forløbet, og at de også kendte til udfordringen med den manglende hjemmel. Og det var ikke blot en efterrationalisering fra Tejs Binderups kant nu et år efter forløbet.

Et interessant bilag viste nemlig, at han allerede den 21. november 2020 gjorde konstitueret departementschef Sarah Børner opmærksom på, at der var noget helt galt med redegørelsen, der endte med at koste Mogens Jensen posten som fødevareminister.

Ifølge redegørelsen var spørgsmålet om hjemmel ikke blevet diskuteret om eftermiddagen forud for KU-mødet, men det var Tejs Binderup ikke enig i.

'Blot til orientering og til historieskrivningen', blev mailen indledt, hvorefter han gik i rette med redegørelsens konklusioner om, at hjemmelsproblemerne slet ikke blev drøftet den 3. november om eftermiddagen.

Han fortalte i mailen, at han havde sendt et notat til Justitsministeriet, der var blevet sat til at koordinere og samlet indholdet til mødet.

'På det tidspunkt er JM (Justitsministeriet, red.) helt med på, at vi ikke mener, at der er hjemmel til at slå alle dyr ned, og det er noget jeg har drøftet med min kollega derovre flere gange', skrev han.

Hans anledning til at skrive mailen var en udtalelse fra Mette Frederiksen (S) om forløbet:

'Det var altså ikke MFVM (Miljø- og Fødevareministeriet, red.) - som antydet af stm'eren (statsministeren, red.) på KU i går - der har listet et bilag ind i KU-sagen'.

Bilagene kom ganske vist sent til mødet, kun seks minutter før. Men han var ikke tilfreds med udtrykket 'listet ind', da han allerede tidligere på dagen havde bedt om at få spørgsmålet om lovhjemmel med i sagen.

Udfordret af bisiddere

Tejs Binderup blev dermed det første vidne i den lange række, der udfordrede regeringens officielle redegørelse. Måske var det hans introduktion af et noget andet syn på forløbet, der fik flere af bisidderne i retslokalet til at gå i kødet på ham i en hidtil uset grad og forlænge afhøringen endnu mere.

Både Mette Frederiksens bisidder Lars Kjeldsen og Magnus Heunickes bisidder Jonas Christoffersen gik hårdt til Tejs Binderups forklaring om, at der var igangsat nogle initiativer til at bremse smitten i Jylland, som deltagerne på KU-mødet altså ikke blev oplyst om.

Tejs Binderup blev gentagne gange spurgt ind til detaljer om indsatsen og til sidst måtte formanden for kommissionen bryde ind og konkludere, at vidnet altså ikke var eksperten, og at der var blevet svaret på spørgsmålene.

Tejs Binderup sluttede marathonafhøringen med en bemærkning, der tydeligvis lå ham meget på sinde:

"Jeg har også fulgt med i dækningen i medierne", sagde han og refererede til, at i hvert fald ét vidne fra Sundhedsministeriet havde indikeret en vis dovenskab hos de ansatte i Fødevareministeriet - blandt andet fordi de efter hans opfattelse tillod sig at holde weekend.

Det billede havde Tejs Binderup brug for at korrigere og få ført til protokols.

"Jeg vil bare sige, at alle i Fødevareministeriet arbejdede rigtigt hårdt".