Seges' beregninger for værditabet i landbruget som følge af en CO2-afgift er kun toppen af isbjerget og "konservativ", mener Martin Kristian Brauer, cheføkonom i L&F, der forudser store konsekvenser for landbruget.
- Analysens konklusion om et indtjeningstab på syv milliarder kroner årligt er desværre kun toppen af isbjerget.
Sådan lyder det fra Martin Kristian Brauer, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.
Han reagerer på en ny analyse fra Seges Innovation der viser, at en kommende CO2-afgift på 750 kroner pr. ton CO2 isoleret set vil reducere værdien af landbrugets aktiver – primært landbrugsjorden - med mellem 100 og 160 milliarder kroner.
Samtidig vil den reducere landmændenes årlige indkomst med omkring syv milliarder kroner.
- Seges' beregninger bekræfter, at det vil have meget alvorlige konsekvenser, hvis man pålægger landbrugets biologiske processer en høj CO2-afgift. Det er noget, som i parentes bemærket, ikke er indført på lignende vis nogen andre steder i verden, siger Martin Kristian Brauer i en skriftlig kommentar til LandbrugsAvisen.
Han mener, at konsekvenserne i praksis vil blive større, end hvad Seges' analyse viser.
- Det skyldes, at mange af de overlevende virksomheder vil blive ramt så hårdt, at de bliver stærkt konkurstruet. Rapporten tager ikke højde for, at disse virksomheder på sigt ikke vil kunne overleve. Derfor mener jeg, at denne rapport er relativ konservativ, når det kommer til det økonomiske tab i landbruget, lyder det.
Afgiften vil ifølge Seges medføre, at andelen af danske landmænd, som er i stor fare for at gå konkurs stiger fra seks procent til op mod 45 procent.
Den udvikling vil altså også få en afledt effekt på virksomheder tilknyttet danske landbrug, lyder vurderingen fra Martin Kristian Brauer.
LÆS OGSÅ: Ny analyse: Danske landmænd kan tabe op mod syv milliarder kroner i årlig indtjening ved CO2-afgift
Analysen er tænkt ud fra et worst case-scenarie, hvor afgiften indføres uden at der samtidig indføres kompenserende foranstaltninger, som afbøder effekterne.
Flere politikere har ellers givet udtryk for, at indtægterne fra den kommende afgift skal føres tilbage til landbruget igen. Flere ønsker at midlerne skal bruges til at fremme den grønne omstilling.
- Den grønne omstilling er en bunden opgave og landbruget skal levere sit bidrag. Men det er muligt at få grøn omstilling og beskæftigelse til at gå hånd i hånd. Så sent som i går så vi, hvordan et fodertilsætningsstof som Bovaer, kan sænkes køernes metanudledning med 25-30 procent. Det er udtryk for den innovationskraft, vi ser i Danmark lige nu. Det er den udviklingen, vi skal understøtte til gavn for grøn omstilling og arbejdspladser i Danmark, påpeger Martin Kristian Brauer.
Han henviser til professor Peter Lund fra Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet i Foulum, der torsdag var fremme i flere medier og fortælle om de nyeste resultater fra forskning i foderadditivet Bovaer.
Beregningerne fra Seges viser, at klimaafgiften vil gå hårdest ud over mælkeproducenterne, hvis årlige driftsresultat reduceres med i gennemsnit 1,3 millioner kroner. pr. bedrift.
