Tilsæt 60 milligram til koens foder og reducer udledningen med 30 procent. Det mål er inden for rækkevidde i kvægbranchen, men på Aarhus Universitet forsker man i at komme endnu længere.
Der har i flere år været skrevet om fodertilsætningen Bovaer, der kan reducere køers metanudledning.
De første forskningsprojekter har vist, at blot 60 milligram af stoffet pr. kilo tørstof kan reducere metanudledningen fra køerne med helt op til 25-30 procent - vel at mærke uden at det gik væsentligt ud over foderoptagelsen og koens produktion af mælk.
De resultater vækker glæde på tværs af branchen, men målsætningen er faktisk meget højere, hvis man spørger professor Peter Lund fra Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet i Foulum.
Lige nu og her er han og hans kollegaer i gang med at afslutte et fire-årigt forskningsprojekt, hvor man blandt andet har testet netop foderadditivet Bovaer på køerne i universitetets forsøgsstalde med henblik på at finde frem til den optimale dosering til danske køer.
Og det er lykkedes. Man har nu så meget dokumentation, at instituttet i løbet af foråret kan udsende en vejledning til de danske mælkeproducenter med angivelse af doseringer og en beregning af hvor stor en reduktion af metan, den enkelte bedrift kan opnå.
Halvering af metan i 2030
Forskningsprojektet afsluttes i år, men det gør forskningen i metanreduktion selvsagt ikke. Allerede sidste år indledte Peter Lund og hans kolleger på Aarhus Universitet et andet omfattende projekt, hvor man populært sagt vil gå dybere ind i koens fordøjelse for at blive klogere på det komplicerede mikrobiologiske samspil, der styrer metandannelsen i vommen.
Projektet afsluttes i 2027, og Peter Lund er ret sikker på, at det sammen med andre forskningsprojekter i Danmark og udlandet vil generere ny viden, der vil kunne medvirke til at sænke metandannelsen yderligere.
- Det er mit bud, at vi inden 2030 vil være i stand til at reducere koens metanudledning med sammenlagt 50 procent, siger han til Mejeri.dk.
Fungerer i praksis ude i staldene
Parallelt med arbejdet i forsøgsstaldene på Foulum har omkring 30 Arla-andelshavere i Danmark, Sverige og Tyskland medvirket i et pilotprojekt, hvor man har testet Bovaer på foreløbig 10.000 malkekøer med henblik på at høste nogle praktiske erfaringer med at anvende additivet i hverdagen ude på gårdene.
Undervejs i projekterne har man også fundet ud af, at effekten af additivet er helt afhængig af, hvilken type grovfoder, køerne får. Om det er græs eller majs.
Næste skridt bliver at undersøge effekten af fodring med forskellige kvaliteter af græs og majs.
Lovende forskning er godt nyt
Formanden for Landbrug & Fødevarer, Kvæg Christian Lund, glæder sig over de positive nyheder for arbejdet i kvægstalden.
- Det er virkelig positivt at høre forskerne sige, at Bovaer virker – også i praksis på danske gårde. Det kan være med til at give mælken og kødet et lavere klimaaftryk. Ud over Bovaer forskes der i mange andre løsninger, så vi er kun lige kommet i gang, lyder det i en skiftlig kommentar fra Christian Lund.
- At reducere klimaaftrykket fra kvæget er en løbende proces med mange skridt og mange forskellige tiltag. Det er noget, der sker over tid, og vi er i kvægbruget 100 procent dedikerede til opgaven.
Det varer dog et stykke tid, inden de danske kvæglandmænd fodrer med Bovaer, siger Christian Lund. Præcis hvor længe kan Christian Lund ikke sige.
- Men vi glæder os til at kunne komme i gang. For mig er Bovaer et eksempel på, hvordan vi med forskning, udvikling og teknologi kan finde helt nye løsninger, som kan give koen et lavere klimaaftryk.
Christian Lund fremhæver, hvor afgørende det er at branchen og andre parter fortsætter med at investere i forskning og udvikling i klimaløsninger.
- Som samfund får vi i fællesskab meget mere ud af at investere i løsninger, der kan skabe grøn omstilling i praksis. Det er løsninger, som også kan bruges i landbrug i resten af verden, og dermed forstærkes de positive effekter. Klimaet kender ingen grænser. Det er for mig at se den eneste rigtige vej at gå, i stedet for at opkræve store beløb i form af en ensidig høj dansk sær-afgift på CO2e på de biologiske processer.
/kold
