"Da vi sad i flyet på vej hjem, lukkede Wuhan"

"1. oktober fik vi dødsstødet, men vi kæmpede lige til 2. november", mindes Tage Pedersen.

Tage Pedersen var i Kina i januar, da corona-virus brød ud. Da han fløj hjem, lukkede byen Wuhan, og det blev varslet om den kommende katastrofekurs for ham personligt og ikke mindst for hele branchen.

"I januar havde jeg en klar forventning om, at 2020 ville blive et godt år. Afsætningen af minkskind fra de store fyldte lagre var fornuftig, ikke til fantasipriser, men det var OK. Det stod dog hurtigt klart, at kineserne ikke kunne komme til vores vigtige februarauktion i Glostrup, men så kunne de komme senere, tænkte vi".

Men Tage Pedersen og alle os andre blev hurtigt klogere.

Alle blev nervøse

Pandemien og lock-down betød, at forbruget gik ned i hele verden, og alle var nervøse: Hvornår lukker man op igen? Sortsynet bredte sig gennem foråret.

Alt blev mere besværligt. Der blev holdt onlineauktioner for pels i april, juni og juli. Det vigtige marked Kina var ikke lukket ned længe,

"Vi var heldige med, at corona først nåede os, lige efter salgssæsonen var slut i Kina. Efterspørgslen steg kraftigt i Kina. Faktisk solgte vi godt på septemberauktionen, Det blev til 122 pct. højere salg af pelsvarer i oktober end året før. Nu skulle det til at være sjovt at være minkavler igen, tænkte vi".

Wuhan blev nævnt

Ganske vist var der corona-tilfælde i mink herhjemme, og usikkerheden bredte sig. Et afgørende møde var 2. november med Kåre Mølbak, dengang direktør i Statens Seruminstitut, husker Tage Pedersen.

"Her gav direktøren udtryk for, Danmark kunne blive et nyt Wuhan, Det samme sagde han til regeringen den samme aften, og det ord på fem bogstaver gjorde udslaget. Regeringen trykkede på den røde panikknap. Hastigheden med tempobonus på 30 kr. pr. skind inden 16. november skulle aldrig have været indført. Det var et stort beløb for en avler, der var på vej ud. Fra 3. til 16. november aflivede vi 15 mio. mink. Det kunne godt have været gjort på en skønnere måde. Venner og naboer hjalp til aftener og i weekender, og mange blev smittede og førte smitte videre, når de tog hen på deres normale arbejde. Smittetrykket steg voldsomt i de 14 dage. Helt, helt unødvendigt", siger Tage Pedersen hovedrystende.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle