Danish Crown får tilført en halv million grise fra venteliste

Slagteriet har optaget en række nye andelshavere fra sin venteliste.

Danish Crown får nu tilført næsten en halv million grise til sin produktion. Det sker efter, slagteriet har optaget en række nye andelshavere fra sin venteliste, som blev sløjfet tidligere på måneden.

Det skriver Agriwatch.

Slagterikoncernen forventer, at leverancerne af grise bliver reduceret med 6,2 procent de kommende år – svarende til 850.000 grise. 

Ventelisten lander selvklart på et tørt sted, fordi nedgangen selvfølgelig ville være større, hvis ikke ventelisten havde været der.

Derfor forventer Danish Crown nu at kunne slagte 12,5 millioner grise det kommende år. 

- Vi har allerede fået nogen ind, og der er andre, der har nogle længere opsigelsesvarsler, men de er med i den udmeldte prognose. Tabet havde været større, hvis vi ikke havde haft den tilgang af grise, siger Danish Crowns adm. direktør, Jais Valeur, til Agriwatch.

Udsigten til faldende leverancer fik allerede i sidste uge Danish Crown til at fyre 350 ansatte på slagterierne i Sæby og Ringsted.

Faktaboks

Ventelisten

Den tidligere venteliste blev indført i november sidste år for at sikre, at de ekstraordinært store tilførsler til slagtninger ikke gik ud over de eksisterende andelsejere. 

I marts i år åbnede slagteriet så for ventelisten, men kæmpede stadig hen over foråret med udsatte slagtninger som følge af de mange helligdage. Eksempelvis blev der udsat 125.000 slagtninger til ugen efter Kristi Himmelfart i slutningen af maj. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle