Danish Crown køber svensk pølsefabrik

Knap var strategien om mere forædling lanceret, før Danish Crown køber op i Sverige.

Danish Crowns svenske datterselskab KLS Ugglarps køber sig til mere svensk forædling, nemlig Chark-Produkter AB, der blandt andet producerer leverpostej og pølser til de svenske forbrugere.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Dermed handler Danish Crown på den strategi, der blev offentliggjort så sent som onsdag om, at man ville øge forædlingen af de slagtede svin for at komme tættere på forbrugerne. Især på de markeder, der nu regnes for Danish Crowns fire kernemarkeder, nemlig Danmark, Polen, England og Sverige.

Chark-Produkter, der ligger i BIllesholm, øst for Helsingboreg, har ifølge Danish Crown i mange år været kunde hos KLS Ugglarps. Virksomheden har en omsætning på ca. 140 mio. svenske kroner, altså cirka 100 mio. danske kroner, og tæller i dag 50 ansatte.

Overtagelsen medfører ikke de store ændringer i Chark-Produkter, melder chef for KLS Ugglarps Jonas Tunestål.

"Chark-Produkter er en veldrevet virksomhed," siger han og fortæller, at den nuværende strategi og ledelse i form af Olle Karlsson vil fortsætte.

I sidste uge købte Danish Crown op herhjemme i Danmark, nemlig den kendte slagter Munch i Skagen.

Pressemeddelelsen nævner ikke, hvad prisen for Chark-Produkter har været.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle