Dansk producent af malkeudstyr lægger tre servicecentre sammen

Landbrugene bliver større og det samme gør kravene til servicecentrene, derfor giver det mening at slå sig sammen, men tre Sac servicecentre.

Tre bliver til én. Det er beslutningen, som tre Sac servicecentre har truffet. 

Det drejer sig om Sac Center Nord, Sac Center Vest og Sac Center Midt Øst, der fra 1. marts bliver smeltet
sammen til et selskab og får navnet ProMilking ApS.

Det skriver den amerikanske producent af mejeriudstyr BouMatic, der ejer danske Sac, i en pressemeddelelse. 

Sac er en danske producent af komplette malkesystemer til køer, får og geder med hovedsæde i Kolding. 

Praktisk overtager Sac Center Midt Øst både Sac Center Vest og Sac Center Nord og skifter navn til ProMilking ApS.

For landmanden bliver meget ved det gamle, man ringer på samme nummer som altid og får fat i den samme medarbejder som man plejer, understreger indehaverne Ole Lindberg og Torben Pedersen.

Servicemontørerne kører fortsat ud fra deres bopæl og vil oftest køre i de samme områder.

Færre og større

Ole Lindberg og Torben Pedersen ser sammenlægningerne som en naturlig del af strukturudviklingen i landbruget, kravene bliver større og mere komplekse til servicecentret.

- Vi får her en størrelse hvor vi virkeligt kan specialisere medarbejdere, samtidigt bliver vi mere fleksible så vi kan øge fokusset på service til tiden, udtaler de to indehavere. 

Michael Kjeldal Jensen, som i dag ejer det nordlige servicecenter, har valgt at stoppe.

SAC blev grundlagt i 1938 af S. A. Christensen og familien og producerer både traditionelle og automatisk malkningssystemer.

/kold

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle