Det vil tage ti år at reetablere svinebestand i land hårdt ramt af svinepest

Vietnam er så hårdt ramt af afrikansk svinepest, at svinebestanden først er tilbage på normalt niveau om ti år.

Vietnam er i lighed med Kina et af de asiatiske lande, der mærker konsekvenserne af udbruddet af afrikansk svinepest, som for alvor gjorde sit indtog i Asien i efteråret 2018.

Svinebestanden i Vietnam er raslet ned med flere end seks mio. svin, og det har resulteret i, at landet i stigende grad efterspørger svinekød fra udlandet.

Ifølge Markedsnyt for grisekød er den vietnamesiske import af svinekød i de første 11 måneder af 2019 opgjort til 110.000 ton. Det er mere end en fordobling i forhold til samme periode året før.

"Vi kan ikke tillade en mangel på grisekød. Vi er nødt til at importere for at kompensere for den manglende produktion", lyder det fra Vietnams vicepremiereminister, Vuong Dinh Hue.

Vietnam har planerne klar for at få reetableret landets svinebestand, der før udbruddet af afrikansk svinepest var på 28,1 mio. styk. svin.

Forventningen er, at Vietnam når en svinebestand på 29-30 mio. styk i 2030, altså om ti år.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle