DLR- Kredit: Finanstilsynets priser er på ingen måder for høje

Jordpriserne kan variere med 15-20.000 kr. på begge sider af Finanstilsynets vejledende jordpriser, inden for samme område, men Administrerende direktør i DLR-Kredit.

Administrerende direktør i DLR-Kredit, Jens Kristian Møller mener ikke, at Finanstilsynets vejledende jordpriser på landbrugsjorde er for høje. Desuden mener han, at man skal se nuanceret på priserne, der kan variere meget inden for samme område. 

"Jeg kan ikke genkende det, Jyske Bank oplever ved deres salg. Vi oplever, at Finanstilsynets vejledende jordpriser på ingen måde er for høje. De passer fint med vores oplevelse af priserne", siger han til landbrugsavisen.dk

Og han pointerer, at der er flere nuancer i jordpriserne end de vejledende priser giver udtryk for. 

"Inden for de områder Finanstilsynet har delt landet op i, er boniteten meget forskellig. Derfor kan priserne variere 15.000-20.000 på hver side", siger han. 

Hans udtalelser kommer efter Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam, torsdag udtalte på Finanswatch, at de vejledende priser fra Finanstilsynet for landbrugsjorde er for høje, når man kigger på de faktiske afregningspriser.

I denne uge nedjusterede Finanstilsynet hektarpriserne på dyrkbar landbrugsjord i Nordvestjylland.

OBS. Tidligere var der en fejl i rubrikken, hvor der stod DLR- Kredit: Finanstilsynets priser er på ingen måder for lave. Det er nu ændret til for høje, som er det rigtige.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle