Efter skadede rådyr: Forlanger ny vurdering af vildesvinehegn

Verdensnaturfonden vil have vurderet, om vilde dyr skades af vildesvinehegn.

Det omstridte vildsvinehegn skal nu igen igennem en vurdering af dets lovlighed.

Det forlanger Verdensnaturfonden WWF, der netop har indklaget hegnet til Bern-konventionen. Det skriver DR. Netop Bern-konventionen beskytter vilde dyr og deres levesteder.

Baggrunden for at indklage sagen igen, er historien om, at flere rådyr har måttet lade livet efter at have været i nærkontakt med det 70 km lange hegn.

"Vi prøver nu for første gang at få en reel vurdering af, hvordan de vilde dyr påvirkes af hegnet. Det har vi uden held tidligere forsøgt at få EU-Kommissionen og den danske regering til", siger seniorbiolog ved WWF, Thor Hjarsen til DR.

Lov er ikke efter bogen

Netop EU-kommissionen har tidligere afvist en sag om hegnet. Her var baggrunden dog en anden end de vilde dyr. Planen er nu ifølge WWF, at man vil ved hjælp af Bern-konventionen vil tvinge EU og den danske regering til at lave en vurdering af hegnets påvirkning af de vilde dyr.

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse er enig mener, at hele anlægsloven for vildsvinehegnet er kritisabel.

"Det er ikke gået efter bogen. Det er ikke dokumenteret, at hegnet ikke medfører skade for forskellige vilde arter - endda i et særligt beskyttet Natura 2000-område", siger hun.

Det var den nu tidligere regering VLAK, der besluttede opsætningen af hegnet langs den dansk-tyske grænse tilbage i 2018. Selve opsætningen af de mange kilometer hegn startede i januar.

Man valgte netop at bruge et hegn, der skulle minimere risikoen for andre dyr, men det har altså ikke virket helt, idet flere rådyr har hængt fast i hegnet og er blevet skadet.

Hegnet er halvanden meter højt, så det burde være muligt for for eksempel rådyr at springe over.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle