Eksperter advarer: USA risikerer kødmangel om få uger

USA risikerer at mangle kødudskæringer om to uger pga. corona.

Den amerikanske slagtesvineproduktionen sidder i lidt af en klemme med manglende slagtekapacitet og faldende priser.

Alvorlige sygdomsudbrud blandt slagterimedarbejdere har lukket mange slagterier i USA, så selvom der står slagteklare grise i staldene, kommer der mindre kød ud i butikkerne.

Det får eksperter til at råde vagt i gevær, for landet kan være blot få uger fra at mangle fødevarer. Det skriver Bloomberg.

"Vi vil se kødmangel om to uger fra nu i detailforretningerne", melder Dennis Smith, seniorforsker hos konsulenthuset Archer Financiel Services sammen med andre kilder fra industrien.

Til sammen er der nu kun forsyninger af gris, oksekød og fjerkræ til omkring to uger i de amerikasnke frysehuse, og med flere af de største slagterier i USA lukket ned for i hvert fald 14 dage på grund af coronasmitte, rejser det en bekymring for kødmangel.

Derudover er der nu også meldinger om, at de amerikanske veterinærinspektører, der tjekker dyr og kød på slagterierne, kan være en potentiel smittespreder, da inspektørerne har rejst fra slagterier med smittede medarbejdere til andre. I alt er 100 amerikanske inspektører bekræftet smittet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle