Finsk mejerigigant gør klar til kamp i attraktive Kina

Valio, der er det største mejeri i Finland, åbner nyt hovedkontor i Kina.

Det finske mejeriselskab Valio, der aftager godt 85 procent af den finske mælkeproduktion, melder nu for alvor klar til kamp på det kinesiske marked. Et marked, der indtil nu har været domineret af europæiske storspillere som eksempelvis FrieslandCampina og Arla.

Det sker i form af åbningen af et nyt stort hovedkvarter ved Shanghai.

Det skriver Valio i en pressemeddelelse.

Valio trådte ind på det kinesiske marked allerede i 1986 - for mere end 30 år siden - og selskabet har lig så mange andre oplevet en kinesisk økonomi i rygende vækst.

Og med placeringen i Shanghai forventer Valio at bygge videre på salget til både de kinesiske forbrugere såvel som det globale mælkemarked.

"Vi er meget spændte på at indvie vores kinesiske hovedkvarter i Jing'an, Shanghai. I 2008 åbnede vi et dedikeret kontor i Shanghai. I dag etablerer vi officielt vores kinesiske hovedkvarter. Lige nu er der god momentum i den kinesiske økonomi, og vi håber, at vores kinesiske hovedkvarter kan skrive næsten kapitel for Valio i Kina", siger Annikka Hurme, adm. direktør i Valio, i meddelelsen.

Ifølge de seneste tal fra Euromonitor International er Kina et enormt mejerimarked, som er i fortsat vækst.
I 2017 var det kinesiske forbrug af mejeriprodukter på godt 370 milliarder kroner, mens det i 2022 forventes at runde i underkanten af en halv billion kroner. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle