Fireårig får traktor af Case IH

Lille Nohr er nu den glade ejer af en CVX 1170 med vogn.

Flere af jer husker måske historien fra sidste års høstsæson, hvor den fire-årige Nohr, i sin iver efter at se sin onkels mejetærsker, helt glemte bukserne. 

"I al hast og iver har han glemt bukser og er derfor kun kommet af sted i underbukser og gummistøvler," forklarede far, Brian Mikkelsen, der fik fanget øjeblikket med kameraet.

Billedet sendte han til LandbrugsAvisens årlige fotokonkurrence "Skyd Høsten", hvor webredaktionen udtrak det som ugevinder. Brian Mikkelsen og hans familie vandt således en høstlagkage til hele høstholdet.

Men historien ender ikke her, for som så mange andre kunne de hos Case IH slet ikke stå for lille Nohr og hans store passion for landbrug og maskiner. De besluttede så, at Nohr selv skulle have sin egen første maskine. 

Han fik derfor leveret en plasticudgave af Case IHs CVX 1170 med vogn, som ifølge Nohrs far Brian Mikkelsen bliver brugt til at transportere haveaffald.

Om Nohr i år hjælper sin onkel med at køre korn fra, vides ikke, men på Landbrugsavisen.dk ser vi frem til endnu en høst med masser af søde, sjove og flotte billeder samt gode historier fra en tid, der optager os alle. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle