Regeringen stiller store krav til forbedring af udnyttelsen af kvælstof i fjerkrægødning.
Det er udnyttelsen af kvælstof i gødning fra fjerkræ, det handler om.
Regeringen mener, at fjerkræavlerne skal øge udnyttelsen af kvælstof fra 70 til 80 procent i gyllen og fra 45 til 60 procent i dybstrøelsen, mens udnyttelsen af kvælstof i gødning fra alle andre husdyr 'kun' skal øges med 5 procent.
Men da næsten alle fjerkræavlere har dybstrøelse, er der reelt tale om, at udnyttelsen skal sættes op med 15 procent fra 45 til 60 procent.
”Vi er lidt opgivende over det forslag. Det er rigtig træls, som vi siger i Jylland, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om regeringen og forskerne i virkeligheden ønsker, at vi skal holde op med at drive landbrug,” siger Martin Hjort Jensen, formand for L&F Fjerkræ.
Langt fra virkeligheden
Han kalder de beregninger, forskerne fra Aarhus Universitet har lavet, for ”meget langt fra den virkelighed, der er hos os ude på gårdene”.
”Det er som om, forskerne tror, at man kan komme gødningen direkte fra kyllingen ned i en lukket pose, placere posen under jorden og åbne den, når gødningen skal bruges. Sådan fungerer det bare ikke”, siger Martin Hjort Jensen, formand for L&F Fjerkræ og fortsætter:
”For at opnå den ekstra udnyttelse skal gødningen nedfældes til vårsæd. Men vi fjerkræavlere dyrker rigtig meget vinterhvede, fordi den dækker jorden i længere tid og giver et større udbytte, og fordi vi gerne vil dyrke så meget som muligt af vores foder hjemme på gårdene, så vi undgår at flytte en masse foder rundt på landevejene”.
Klimavenlige æg og kød
Han peger på, at dyrkning af kornet til foder hjemme på gården er en af de faktorer, der sammen med et lavt foderforbrug pr. kg. kød og æg, betyder, at fjerkræ har et meget lavt klimaaftryk.
”Vores produkter taler direkte ind i klimadebatten og vores fremtid i det hele taget. Derfor bør produktionen fremmes i stedet for at pålægge restriktioner, som ikke tager udgangspunkt i virkeligheden,” siger Martin Hjort Jensen.
nye Regler belaster klimaregnskabet
Den krævede udnyttelsesprocent på 60 betyder ifølge Martin Hjort Jensen, at fjerkræavlerne skal have et helt andet sædskifte, som giver mindre udbytte.
”Så skal vi skifte vintersæden ud med vårsæd, for at gødningen kan blive lagt ned i jorden inden såning. Det betyder, at vi skal købe mere foder udefra, vores udbytter falder, og det vil belaste både vores klimaregnskab og vores økonomi”, siger han.
Også de merudgifter, Aarhus Universitet har beregnet, at den ekstra udnyttelse af kvælstof vil komme til at koste, mener han er skudt helt ved siden af.
”Forskerne har beregnet, at det for hele landbruget vil koste 18 mio. kr. i merudgift at nå de nye og højere udnyttelsesprocenter. Det mener jeg er helt urealistisk. Seges har da også beregnet, at den ekstra udnyttelse vil koste over 100 mio. kr. i merudgift til landmændene,” siger Martin Hjort Jensen.
