Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med en fjerdedel på bare to år. Antallet af pløjefri marker er størst i Vest- og Sydsjælland.
De danske marker bliver i stigende grad dyrket uden brug af plov.
Det danske landbrugsareal, der dyrkes uden plov, er vokset fra 253.000 til 319.000 hektar fra 2016-2018, svarende til en stigning 26 procent. Det viser nyeste tal fra Danmarks Statistik.
I maj lød det, at der i 2018 var 356.280 hektar, der blev dyrket uden plov, men dette tal er siden blevet korrigeret en smule.
Stigningen af landmænd, der har valgt ploven fra, betyder, at 12 procent af det samlede danske landbrugsareal nu dyrkes pløjningsfrit.
Udviklingen skyldes især, at både de helt små og de helt store landbrug har taget metoden til sig.
På de to år blev antallet af pløjningsfri landbrug på under 10 hektar forøget med 126 bedrifter, mens antallet af pløjningsfri landbrug med over 200 hektar jord blev forøget med 145 bedrifter. Der er i alt 3.364 bedrifter i Danmark, som dyrker landbrug uden pløjning.
Flest pløjefri marker på Vest- og Sydsjælland
Antallet af marker, som dyrkes uden brug af plov, er vokset mest i Vestjylland, som fik 15.400 flere pløjefri hektar fra 2016-2018, svarende til en stigning på 44 procent.
Men området med det største pløjefrie landbrugsareal er i Vest- og Sydsjælland, 70.000 hektar. Det var også her, at området med pløjefri dyrkning voksede næstmest med knap 12.000 flere hektar, svarende til en stigning på 20 procent.
En af de laveste procentvise vækstrater fik landsdelen Sydjylland, hvor det pløjefri areal steg med knap 2.800 hektar svarende til 6 procent.
Ifølge FN kan reduceret jordbearbejdning bidrage til øget biodiversitet og mindre brug af traktorer, som har højt brændstofforbrug.
Grafik: Danmarks Statistik
