Et nyt borger-initiativ om at forbyde hold af landbrugsdyr i bur får stor opbakning i EU. Det blev klart torsdag, da forslaget var i første høring i EU-Parlamentet. Bliv klogere på hvad forslaget går ud på, og hvordan det kan komme til at påvirke dansk landbrug.
Der venter flere års arbejde i EU-maskinen før et meget omtalt borgerinitiativ kaldet 'End the Cage Age' eventuelt kan ende ud som ny lovgivning.
Men bliver borgerforslaget omsat til et direktiv fra EU, hvad kan det så komme til at betyde for dansk landbrug?
Fra en af repræsentanterne bag forslaget, Olga Kikou, lød det torsdag, at det eksempelvis er et opgør med fiksering af søer, kalvebokse, burhøns og kaninproduktion i bure, der er på vej.
Der er altså tale om et ønske om forbud af små bure, og ikke om et forbud mod at holde dyr i indhegninger eller stalde generelt, som navnet på borgerinitiativet ellers godt kunne antyde.
En repræsentant fra initiativet End the Cage Age forklarede under en høring i EU-Parlamentet torsdag, at det eksempelvis er kalve holdt enkeltvist i lukkede bure eller bokse (billedet til venstre), der skal sættes en stopper for. I stedet skal dyrene holdes i større bokse og sammen med andre af samme art (eks. billedet til højre). Begge er billeder fra danske produktioner.
Det skal også være slut med farestier med bøjler eller fiksering (som eks. på billedet til venstre), forklarede en repræsentant fra initiativet, der fremhævede at man I stedet skal bruge farestier til løstgående søer (billedet til højre) eller aller helst producere økologiske grise eller frilandsgrise, der går frit udendørs.
Kan være dansk fordel
Næsten 1,4 millioner europæere, herunder 65.000 danskere, har skrevet under på initiativet, der ønsker en EU-lov, der forbyder brugen af bure.
Det er det højeste antal støtter på et europæisk borgerforslag nogensinde, og gør borgerforslaget til det mest populære i EUs historie.
Når et europæisk borgerforslag får mere end én million underskrifter, skal EU-Kommissionen tage stilling til forslaget - det er blot lykkedes for seks borgerforslag.
I Danmark har man dog allerede taget flere skridt i retningen mod færre landbrugsdur i bur.
Blandt andet har flere butikker droppet buræggene, og fødevareminister Rasmus Prehn (S) har udtrykt ønske om helt at udfase produktionen af buræg, ligesom der også er indgået flere politiske aftaler om at langt flere farende søer skal gå i løsdriftsstalde, ligesom der er krav om i bla. Sverige, Norge og Schweiz.
"Jeg mener i virkeligheden, at vi i Danmark har taget en del initiativer, der går i den her retning. Men vi har stadig burhøns og fiksering af søer, og derfor tror jeg, at det her borgerinitiativ sætter pres på processen i Danmark og resten af EU", siger Niels Fuglsang (S), der er næstformand i dyrevelfærdsgruppen i Europa-Parlamentet og valgt for socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, til landbrugsavisen.dk efter høringen.
Han mener, at fælles dyrevelfærdsregler kan være en fordel for de danske landmænd.
"Hvis vi laver fælles regler i EU, hvilket er målet med borgerforslaget, bliver der fair konkurrence i EU, så de danske landmænd ikke oplever unfair konkurrence, hvis vi laver ambitiøse regler herhjemme. Så jeg tror, det kan føre gode resultater med sig i både Danmark og Europa", tilføjer han.
Landmændene skal have tid
Går det for stærkt med at indføre nye fælles europæiske regler om brugen af bure og fiksering, kan man dog risikere, at mange små landbrug må dreje nøglen om, lød det fra flere bekymrede røster under torsdagens høring i EU.
Det blev også understreget af flere parlamentsmedlemmer, at der skal følge støtte med en eventuel ny lov, så især mindre landbrug kan få hjælp til de store investeringer, det vil kræve at ombygge stalde og anlæg.
"Det er ikke formålet med forslaget at landmændene skal ruineres, så derfor skal det også gøres i et tempo, hvor der er tid til at landmændene kan omstille sig og har økonomi til at omstille sig", siger Niels Fuglsang (S) og tilføjer at økonomien allerede findes:
"Jeg synes, at man skal målrette landbrugsstøtten til initiativer der fremmer dyrevelfærden, altså til landmænd der vil have nye staldsystemer og udfase bure, og initiativer der fremmer klimaet", siger han og tilslutter sig flere af Parlamentsmedlemmerne, der mener at EUs landbrugsstøtte skal finansiere omlægningen af ældre gårde.
Netop EUs landbrugsstøtte er netop nu også til debat med den kommende landbrugsreform - også kaldet CAP.
Flere politikere bemærkede også under torsdagens høring, at et forbud internt i EU vil gøre det nødvendigt at forbyde import af landbrugsprodukter, der er blevet til i små bure, da markedet ellers vil blive oversvømmet af billige brasilianske eller kinesiske produkter.
"Jeg er særligt glad for at EU-parlamentarikere på tværs af det politiske spektrum har opfordret EU til at stoppe importen af produkter fra dyr, hvor der er blevet brugt bure eller fiksering. EU har mulighed for at skabe en global bevægelse imod at stoppe brugen af bure i hele verden for evigt", lyder det fra kampagnechef Esben Sloth hos World Animal Protection Danmark, der også fulgte høringen.
Hvad skal der nu ske?
Konkret lød forslaget, at man tager EUs direktiv om dyrevelfærd fra 1998 op til revision.
Der er ifølge repræsentanten for End the Cage Age, Olga Kikou, sket meget både inden for landbruget og forskningen siden det nu over 20 år gamle direktiv blev vedtaget.
Der er dog lang vej til en potentiel ændring af direktivet eller ny lovgivning.
Bolden er nu sendt over på EU-Kommissionenes banehalvdel. Kommissionen har tre måneder, indtil juni, til at beslutte, hvad de vil gøre ved sagen. Beslutter Kommissionen at stille et lovforslag, skal det behandles efter den normale procedure i EU, hvor både EU-Parlamentet og Rådet skal høres.
En sådan proces kan tage flere år. Blandt andet fordi et eventuelt lovforslag skal tilpasse EU's andre landbrugsinitiativer som sidste års Farm to Fork-strategi og den kommende landbrugsreform.
