Forstander på landbrugsskole: Der mangler en strategi for arbejdskraft

Rekruttering af arbejdskraft er den største udfordring for landbruget mener Kaj Aage Højgaard.

»Rekruttering er vores største udfordring Hvis vi ikke har nogen til at udføre arbejdet er vi lukningstruede«.

Sådan lyder det fra Kaj Aage Højgaard, forstander på Bygholm Landbrugsskole i forbindelse med generalforsamling i Bæredygtigt Landbrug torsdag.

Bygholm Landbrugsskole klarer sig, men oplever nu at få jobopslag fra landbrug langt uden for skolens naturlige rekrutteringområde.

»Vi taler for døve øren, når vi taler til Axelborg. Andre erhvervsorganisationer har en strategi for arbejdskraft nok”, siger han.

Samtidig kan man ikke længere pr. automatik regne med at kunne rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Den er der blevet brug for i hjemlandene.

Han mener, at der må gøres noget nu. Landbrugsskolerne har været forkælede med at landmandssønner og døtre automatisk valgte at gå på landbrugsskole. Det gør de ikke længere pr. automatik.

»Jeg har ikke et kvikfix. Vi skal nok starte med at få nogle flere skoleelever til at søge arbejde efter skoletid, så der er flere at rekruttere blandt i fremtiden«, siger han.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle