Dansk sneglefarm er som den eneste i norden på industrielt niveau, fordi ejerne satsede fra starten. Dog er det stadig kun en start-up virksomhed for ejerne, som stadig udvikler forretningen.
På sneglefarmen Danske Frilandssnegle ApS skal parret Carsten Gydahl-Jensen, 51 år, og Ditte Ankjærgaard, 48 år, inden for de kommende uger påbegynde deres anden sneglehøst.
Parret besluttede i 2016 at starte deres egen sneglefarm, blandt andet efter at have set en dokumentar om en engelsk sneglefarm.
”Kvinden bag den engelske farmen fortalte, at hun afholdt kurser, så jeg tog nogle dage til England og lærte”, fortæller Ditte.
Efter besøget hævede hun sin pension, og parret begyndte at anlægge den 1000 kvadratmeter store farm på en mark uden for Roskilde.
”Vi gik fra starten all-in på at køre det på industrielt niveau”, siger Carsten Gydahl-Jensen.
Og netop det, at de er startet på industrielt niveau med både avl, afskalning og pakning har gjort, at parrets farm nu kan se frem til anden høst.
”Der har været private, som har haft snegle i haven, og som har forsøgt at sælge levende snegle”, fortæller Ditte Ankjærgaard.
”Men de er alle lukket igen”.
Ditte Ankjærgaards pensionsopsparing var nødvendig, da sneglebranchen er fuld af forretningshemmeligheder og spidsfindigheder. Derfor har parret foruden materialer og jord måttet købe sig til knowhow.
Økologiske problemer
Foruden at være de eneste i norden, der driver en kommerciel sneglefarm, er det med egne ord også vigtigt for dem at have ’ægte’ frilandssnegle.
Modsat en del andre farme i Europa går deres snegle under åben himmel, dog med et fuglenet over, og ikke i en hal.
Samtidig er det deres mål at blive godkendt som økologisk farm, men de har svært ved at finde økologigodkendte foderraps.
”Sneglene spiser foderraps og i tilskud får de foder, som vi importerer fra Frankrig, men vi ville egentlig hellere have noget dansk”, siger Carsten Gydahl-Jensen.
”Desværre er det bare umuligt at opdrive dansk sneglefoder, både økologisk og konventionelt”.
Samtidig bremses parrets økologiske ambitioner af, at reglerne for insekter og hvirvelløse dyr er under stadig udarbejdelse.
”Og dem vi talte med lød ikke som om, at det var noget, der blev klar lige med det samme”, konstaterer Ditte Ankjærgaard.
Men trods udfordringerne med import af foder og godkendelse til økologi er parret fortrøstningsfulde.
”Sidste år høstede vi cirka 150.000 plettede voldsnegle, og der syntes vi, at de var store.”, siger Carsten Gydahl-Jensen.
”Men i år har vi 240.000, og de er endnu større end sidste år”.
Den plettede voldsnegl, eller ’Petit Gris’ - den lille grå - som den kaldes i Frankrig, er en ’lillebror’ til Vinbjergsneglen. Ifølge parret har voldsneglen et bedre og mere mørt kød end Vinbjergsneglen.
Videnskabelig vinkel på passionen
Ved siden af kontakten til deres engelske ’læremester’ har parret også kontakt til en forsker ved Aarhus Universitet, Stine Slotsbo. Som den eneste i landet forsker hun i snegle og klimaforandringer.
Parret vil gerne samarbejde med forskeren om blandt andet jordundersøgelser, jordskifte og optimering af produktionen. Særligt jordbundsundersøgelserne er parret interesserede i.
”Der er ingen i landet, der ved, hvad sneglebrug gør ved jorden på sigt. Hvilke stoffer de udskiller i deres gødning og sådan noget”, siger Carsten Gydahl-Jensen.
Samtidig har kontakten betydet, at parret er blevet endnu mere sikre på deres vision med sneglene.
”Stine fortæller os, at Danmark og Holland på grund af klimaforandringerne vil få perfekte miljøer for snegleopdræt”, siger Carsten Gydahl-Jensen.
”Så på den led ser vi lidt os selv som pionerer”.
Hertil tilføjer den biolog-uddannede Carsten Gydahl-Jensen, at sneglene bruger en tiendedel foder per kilo kød end eksempelvis kødkvæg, og at deres CO2-aftryk på grund af dette er noget lavere.
”Også derfor vil vi gerne være med til at udvikle dansk produceret sneglefoder, så det reducerede CO2-aftryk ikke bliver ædt op af transport”, fortæller Carste Gydahl-Jensen.
Endnu ikke rentabelt
Parret driver farmen på industrielt niveau og lejer sig derfor ind i et storkøkken, hvor sneglene klargøres efter høst.
Herefter sælger de sneglene til en række restauranter, som hellere end gerne vil have danske råvarer.
Desuden producerer de også sneglekaviar, også som de eneste i norden, og dette vil restauranter som københavnske Michelin-restaurant Geranium gerne have.
Og at sælge til restauranter som det første var en klar del af parrets plan.
De mente, at det var et nemmere marked at komme ind på først, idet danske restauranter altid er på udkig efter lokale og danske råvarer.
Men trods succesen med restaurationsbranchen er farmen endnu ikke rentabel for parret.
”Åh nej, vi skal ikke til at sætte tal på timer og indtægt endnu”, griner de begge i kor.
De tilføjer, at de løbende og hele tiden tænker i optimeringen og branding, som skal være med til at gøre foretagendet til et, de kan leve af.
”For eksempel tænker vi på, om man sammen med DTU kunne udvikle en robot til at afskalle sneglene”, siger Ditte Ankjærgaard.
Nu er næste fase i parrets plan at komme i køledisken.
Det skal foregå via en crowdfunding, de har oprettet hos COOP. Formålet med den er at få råd til at produktudvikle med en række kokke og på den måde finde en eller flere retter, der kan sælges som køle- eller frostvare.
”Vi vil gerne have snegle mere ind i den danske madlavning, og også ned i kølediskene som andet end de der bakker med snegle med hvidløgssmør”, siger Ditte Ankjærgaard, som er uddannet multimediedesigner.
”Og så er de både proteinrige og fedtfattige”, siger Carsten Gydahl-Jensen, og tilføjerm at de har en speciel umami-smag og i øvrigt gør sig godt på pizza.
Parret arbejder desuden på et samarbejde med en grossist, som skal hjælpe dem med at få afsat sneglene.
Foreløbig driver de stadig farmen som et deltidsforetagende og har deltidsjobs ved siden af for at få økonomien til at hænge sammen.
Men de ser dog lyst på fremtiden og har øjnene åbne for mulige investorer og andre, som deler passionen for nye madvarer.
”Nu skal vi have høstet og gjort klar til næste hold. Så må vi se om vi skal have flere end de 240.000 og måske et større areal”, fortæller Ditte.
”Det her er jo en passion for os, og vi lærer stadigvæk”.
Høsten starter i denne måned, og parret forventer, at den tager fem uger. Herefter skal der klargøres til næste hold snegle, som for første gang forhåbentligt vil være fra egne æg, og ikke importerede.
