Det er positivt, at der i denne tredje massescreening af grundvandet igen ikke findes rester fra godkendte sprøjtemidler, lyder det fra chefkonsulent hos L&F.
Miljøministeriet har torsdag offentliggjort foreløbige resultater af den tredje ud af i alt fire massescreeninger af grundvandet. Tre stoffer bliver nu efter massescreening tilføjet listen, som kommuner og vandforsyninger fremover skal teste for.
Fælles for alle stofferne er, at de stammer fra sprøjtemidler, som for længst er udfaset i Danmark.
Ved de to første massescreeninger, der blev gennemført i 2019 og 2020, blev der også kun fundet stoffer, der stammer fra udfasede midler.
Der skal som følge af en poltisk aftale fra 2019 gennemføres i alt fire massescreeninger af grundvandet. Det vækker tilfredshed hos Landbrug & Fødevares chefkonsulent, Søren Thorndal Jørgensen, som følger området tæt.
”Selvfølgelig er det ikke en god historie, når man finder de her stoffer i grundvandet. Men heldigvis finder man ikke rester fra de midler, som vi kører med i dag. Og det er jo sådan set en positiv nyhed”, siger han.
Fortidens synder
Han bemærker, at miljøminister Lea Wermelin (S) i den pressemeddelelse, som Miljøministeriet sendte ud tidligere torsdag, da også netop påpeger, at der er tale om ”fortidens synder”.
”Undersøgelserne understreger, i hvor lang tid vi skal døje med fortidens synder”, lyder det fra ministeren.
Fra Søren Thorndal Jørgensen lyder det, at han er helt enig i, at det kommer til at blive tilfældet.
”Det kan vare rigtig mange år. De stoffer, der udvaskes og nedbrydes langsomt, der kan det jo tage rigtig mange år. Det gælder jo blandt andet det stof, som vandværkerne selv brugte før i tiden”, siger han med henvisning til stoffet BAM, der blev forbudt i 1997 og stammer fra midlet Prefix, som vandværker rent faktisk tilbage i tiden selv benyttede tilbage i tiden på egne vandværksgrunde.
”BAM kan jo holde i enormt lang tid”, siger Søren Thorndal Jørgensen.
Brugt i majs
Af de tre stoffer, hvor man har gjort fund over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, er de mest alvorlige fund gjort to steder i landet af stoffet LM6, der er nedbrydningsprodukt, som stammer fra aktivstoffet terbuthylazin.
Midler med det stof kunne man sidste købe i handel i Danmark i 2008 og blev anvendt i bl.a. majs under mange handelsnavne.
Et fund over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter er ikke nødvendigvis lig med, at det også af myndighederne vurderes som sundhedsmæssigt farligt.
For stoffet LM6 er det sundhedsmæssige acceptable niveau fastsat til 0,50 mikrogram pr. liter. Og 9 mikrogram pr. liter, når der er tale om voksne.
Ud af de i alt 18 fund af LM6 i massescreeningen er 11 af dem over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. To steder er der gjort fund af LM6, der overstiger det acceptable sundhedsmæssige niveau for børn på 0,50 mikrogram pr. liter.
Grænserne for, hvor højt indholdet af LM6 må være, før der er risiko for det er sundhedsskadeligt, er blevet fastsat af eksperter på DTU ud fra en specifik metode, da der ikke foreligger noget data omkring, hvor giftigt nedbrydningsproduktet rent faktisk er.
”Sidst vi havde sådan en sag, der måtte man køre vand ind i en landsby. Her kunne man efterfølgende finde data, der viste, at stoffet ikke udgjorde nogen risiko. Vi må håbe, det også bliver tilfældet denne gang”, siger Søren Thorndal Jørgensen.
Altid alvorligt
Fra vandselskabernes brancheorganisation Danva lyder det som reaktion på massescreeningen, at det altid er alvorligt, når vandselskaberne skal forholde sig til nye stoffer i grundvandet.
Direktør i Danva, Carl-Emil Larsen, siger i en pressemeddelelse, at det er vigtigt at få et overblik over grundvandets tilstand.
”Viden er det vigtigste værktøj for vandselskaberne i deres arbejde. Analyser er den eneste mulighed for at få et samlet overblik over, hvilke stoffer, der siden 1950´erne, er udvasket ned gennem jordlagene til grundvandet. På den måde kan vi undgå overraskelser i fremtiden. Når man screener for mange stoffer, så finder man flere, end man kendte til. Sådan vil det være. Nu danner vi os også et overblik over de seneste fund, og så sætter vi ind over for dem”, siger Carl-Emil Larsen.
