Her skal de obligatoriske målrettede efterafgrøder være

2.750 hektar med obligatoriske, målrettede efterafgrøder skal fordeles på 109 ID15-områder.

Landmænd, der har marker i de 109 ID15-områder, hvor der fortsat er behov for målrettede efterafgrøde, vil som udgangspunkt få et obligatorisk krav. Det oplyser Landbrugsstyrelsen. På kortet kan man se hvor.

Visse landmænd er dog undtagede. Det gælder økologer eller man har søgt om omlægning inden 1. februar, eller hvis bedriftens efterafgrødegrundareal i 2018/2019 er mindre end 10 hektar

Hvordan kan du se dit krav?

Landbrugsstyrelsen er i gang med at udarbejde et kort til IMK, så landmænd kan se, om de har marker i et eller flere af de områder, hvor der bliver meldt et obligatorisk krav ud. Det er også på kortet i IMK, man kan se, hvor stort kravet er i procent af efterafgrødegrundarealet.

Hvis man allerede har udlagt frivillige målrettede efterafgrøder inden for de samme ID15-områder, hvor der er meldt et obligatorisk krav ud, kan man trække dem fra sit krav i området. Der er derfor muligt, at du allerede har opfyldt dit obligatoriske krav via udlæg af frivillige målrettede efterafgrøder.

 

Alternativ til efterafgrøder

Frem for at udlægge flere efterafgrøder, kan man vælge at reducere sin kvælstofkvote. Hvis Landbrugsstyrelsen ved en kontrol konstaterer, at der er etableret et mindre areal med obligatoriske målrettede efterafgrøder, end det krav de har stillet, vil de reducere kvælstofkvoten svarende til det manglende areal. De reducerer også kvælstofkvoten, hvis de konstaterer, at de obligatoriske efterafgrøder er placeret på marker i et andet ID15-område, end der hvor kravet er.

Man kan  fra 1. februar 2019 se hvor meget ens kvælstofkvote er blevet reduceret med i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet 2019.

Frister

Der vil som udgangspunkt gælde de samme betingelser for obligatoriske målrettede efterafgrøder som for de frivillige målrettede efterafgrøder. Det gælder for eksempel med hensyn til såning og hvilke typer af efterafgrøder, man kan bruge. Man skal så de obligatoriske målrettede efterafgrøder inden for de ID15-områder, hvor kravet er meldt ud.

Efterafgrøderne skal som de frivillige også være etableret i august 2018. Man kan ikke benytte obligatoriske målrettede efterafgrøder til at opfylde krav om pligtige, husdyr- eller MFO-efterafgrøder, og de må derfor ikke være placeret på samme areal.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle