Himmerlandskød har godt fat i afsætningen - nu sættes notering op igen

Himmerlandskød A/S opjusterer sin notering.

For fjerde gang i år sætter Himmerlandskød A/S noteringen op. I denne uge lægges der 20 øre ekstra pr. kg, hvilket Danish Crown Beef også gjorde tidligere på ugen.

Den stigende notering begrundes med fortsat optimisme og fremdrift på afsætningssiden.

Her noterer Himmerlandskød A/S især store ordrer på de dyre rygstykker til de nu genåbnede restauranter og cafeer. Såvel eksporten til Sydeuropa samt afsætningen til detailhandlen forløber også fortsat godt, meldes der.

Afsætningen af huder via Himmerlandskød A/S' selskab Norilia Nordic forløber også positivt ifølge selskabet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle