Jysk gods køber op - nu skal de malke køer

Tjele Gods har netop købt to kvægbrug og lægger dem om til økologisk mælkeproduktion.

Midtjyske Tjele Gods tager nu endnu et skridt på vejen til at udvikle sin forretning.

Godset har nemlig købt to nærliggende kvægbrug og er netop begyndt at omlægge dem til økologi. Med købet går Tjele Gods fra at eje 1.100 til ca. 1.700 hektar.

De to ejendomme er henholdsvis Rydalsgård og Skårupgård, hvor sidstnævnte tidligere har været drevet med mælkeproduktion og maskinstation. De tidligere ejer gik konkurs i foråret 2018.

Den igangværende mælkeproduktion på begge ejendomme vil fortsætte, oplyser ny inspektør ved Tjele Gods Morten I. Højgaard.

"Vi kommer ikke til at samle mælkeproduktionen på én adresse, men vil fastholde produktion begge steder. Vi planlægger en besætningsudvidelse i forbindelse med omlægningen, og den skal ske på Skårupgård", fortæller Morten I. Højgaard. Samlet set skal de ejendomme rumme 750-800 økologiske køer plus opdræt.

Samarbejde skal måske udvides

Tjele Gods har allerede en samarbejdsaftale med rodfrugtsfabrikanten DanRoots, og ifølge Morten I. Højgaard vil man se på, om aftalen skal udvides til at omfatte de to nye ejendomme.

"Vi gør meget for at opnå flest mulige synergier, og kan det give både os og DanRoots positivt afkast, at de får del i sædskiftet på de to nye ejendomme, så er det oplagt at kigge på", fortæller han.

På længere sigt vil Tjele Gods gerne arbejde med at brande sig selv og godsets produkter. Men i første omgang handler det om at opnå afkast ved regulær økologisk produktion med fast aftager.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle