Klima: "Landmænd skal eje grønne løsninger - ellers får vi ikke gavn af det"

Græsproteiner er tættere på, end vi tror, mener Thor Gunnar Kofoed. Det samme er flybrændstof leveret på landbrugsaffald. Men det kræver ejerskab og samarbejde fra erhvervet.

Skal landbruget tjene penge på den grønne omstilling, skal der tænkes i samarbejder og nye andelsselskaber. Ellers vil indtjeningen, der kan blive ganske god, gå uden om erhvervet.

Det var budskabet fra viceformand Thor Gunnar Kofoed fra Landbrug & Fødevarer, da han torsdag gæstede Ringkøbing, hvor Vestjysk Landboforening havde indbudt til møde om fremtidens klimaproduktion.

"Alt det biogas er det ikke os, der får gavn af. Vi kan selv tage ejerskab af det, og det vil jeg mene, at vi skulle. Det kræver fællesskaber og sammenhold", forklarede han de fremmødte og forklarede, at en stor del af indtjeningen på biogassen handler om handel med de certifikater, der beviser, at det er CO2-neutral produktion.

Viceformanden har netop brugt tre dage på besøg på Foulum samt en række biogasanlæg. Han mener, at både græsprotein og også det store projekt SkyClean, hvor landbruget skal levere en ny type flybrændstof, der vel at mærke er CO2-neutral, kan være færdig om kort tid. 

Netop disse to projekter fik mange interesserede spørgsmål fra de fremmødte.

"Der er potentiale i det her. Jeg tror, at det er tættere på, end vi går og tror. Vi skal som landmænd også bare være med på den", sagde Thor Gunnar Kofoed og påpegede, at der også er samfundsaccept at hente, ud over indtjeningen.

"Da vi før jul gik ind og sagde, at vi vil være i centrum af klimaløsning. Det har ændret hele samfundets opfattelse af os. Vi har meget nemmere ved at være med, end vi havde for et år siden", forklarede han om de mildere politiske vinde, der blæser - og en valgkamp, hvor landbruget aldrig rigtig kom i modvind.

Bunden fosfor-opgave

Set fra viceformandens side var der - på linje med topchef fra Danish Crown Jais Valeur - heller ikke den store bekymring over, at regeringen i går meldte sin ambition om 70 procent reduktion i udledningerne frem til 2030 ud.

"Siden 1995 har vi sænket vores klimabelastning med 30 procent og øget vores produktion med 30 procent. Vi er langt i forhold til regeringens mål, men vi har stadig en udfordring.  Lattergasemission er vi nødt til at tage ind i debatten. Ellers får vi en for høj reduktionsmål på vores husdyrproduktion. Lattergas er nemmere for os at fjerne, end vores emission fra stalde, for eksempel metan og ammoniak. Der, hvor vi dyrker landbungsjorder, får vi en enorm lattergasemission. Det er ikke sådan, at man skal sælge jorderne, men at man kan give muligheden for at tage det ud af produktion", lød det om det mest oplagte reduktionsmetode for landbruget.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle