I ny analyse taler Klimarådet for store nedskæringer af landbrugsarealet. På den måde kan man nå målet for både klima, vandmiljø og biodiversitet på den mest omkostningseffektive måde, lyder det. Klimarådet nedtoner samtidig lækageproblem.
Danmark kan komme i mål med både klima, vandmiljø og biodiversitet, hvis arealet anvendt til landbrugsproduktion bliver reduceret med en tredjedel, og der samtidig skabes urørt skov i de nuværende produktionsskove.
Sådan lyder det i en ny analyse fra Klimarådet, som er offentliggjort tirsdag, og hvor der er stillet skarpt på anvendelsen af Danmarks arealer.
Det er i alt 760.730 hektar, som Klimarådet foreslår, bliver omlagt fra landbrugsproduktion og i stedet skal blive til beskyttet natur i form af blandt andet overdrev, naturskov, vådområder og så altså massiv skovrejsning.
Ifølge Klimarådet undersøger man i analysen, hvordan vi mest effektivt kan imødekomme de forskellige krav, der er til de danske arealer i fremtiden. Fokus er på land- og skovbruget, lyder det i analysen, da 72 procent af Danmarks areal i dag anvendes til de formål, og det er fra de arealer, hvor udledningerne er størst, og hvor der kan ske store ændringer til gavn for vandmiljøet og biodiversitet.
- Set i et samfundsperspektiv er den mistede indtjening i land- og skovbruget relativt beskeden, når målsætningerne skal opfyldes. Når arealanvendelsen tilrettelægges med udgangspunkt i at nå målene for biodiversitet og vandmiljø, løber de samlede direkte omkostninger op i cirka 2,8 milliarder kroner årligt i form af mistede indtægter, lyder fra Klimarådet.
De 2,8 milliarder kroner kommer ifølge Klimarådets beregninger især fra en mindre produktion af fødevarer og foder til husdyrproduktionen.
Klimarådet har regnet på tre scenarier. I scenarie tre taler Klimarådet for udtagning af 760.000 hektar af 2,4 millioner hektar landbrugsjord i Danmark.
Nedtoner lækageproblem
Hos Klimarådet kommer man i sin analyse ind på, at en ændring af Danmarks arealanvendelse også har betydning uden for Danmarks grænser. Det lyder, at ændringer i Danmark kan betyde at produktionen vil erstattes af øget produktion i andre lande. Dermed kan udledningerne øges i udlandet.
Hos Klimarådet nedtoner man dog problemet med såkalddt kulstoflækage. Her lyder det i analyse, at hvis et land med egne klimamål skulle overtage den danske landbrugsproduktion, vil de være nødsaget til at reducere nogle af deres andre udledninger tilsvarende for ikke at øge deres samlede drivhusgasudledninger.
- De øvrige lande i EU aftager en stor del af dansk landbrugseksport. Disse lande har i vid udstrækning bindende klimaforpligtelser, og disse er blevet skærpet med EU's Fit for 55-plan. Så selv om øvrige EU-lande ikke nødvendigvis regulerer udledningerne fra deres landbrugssektor, kræver deres overordnede klimamål, at øgede landbrugsudledninger skal føre til reduktioner i andre sektorer, lyder det i analysen fra Klimarådet.
Når det kommer til produktion der opstår uden for EU, så lyder det, at også her har landene klimamål, som de skal leve op til. Det bliver i analysen nævnt, at øget velstand i eksempelvis Indien og Kina ofte antages at føre til øget forbrug af animalske fødevarer, i lighed med den udvikling som eksempelvis Danmark gennemgik efter 2. verdenskrig.
- Men spørgsmålet er, om disse lande vil gennemgå samme udvikling, eller om de vil gå i retning af en mere klimavenlig og plantebaseret kost, også set i lyset af arealbegrænsningerne i disse lande. Dette er parallelt til, at opnåelsen af Parisaftalens klimamål også forudsætter, at velstandsudviklingen i mange lande baseres på fossilfri energi og dermed springer direkte til klimavenlige energiformer.
Skal lave nye kort
Når det kommer til udpegning af de arealer, som der skal laves ændringer ved i Danmark, lyder det i analysen, at når det kommer til vandmiljøet, har Miljøstyrelsen allerede udpeget de arealer, som er mest kritiske, men der mangler en tilsvarende udpegning af arealer i forhold til biodiversitet.
Regeringen bør derfor sikre, at arealer udpeget til biodiversitet bliver udpeget så hurtigt som muligt, så en samlet arealplanlægning kan finde sted.
Herefter skal der laves en målrettet indsats. Det kan være tilskudsordninger, der fremmer skovrejsning og sammenhængende naturarealer, auktionsordninger eller arbejdsdeling mellem forskellige typer af jordfonde.
Ordningerne skal påpeger Klimarådet, præmiere de indsatser, hvor synergierne er størst, og skov skal blandt andet plantes der, hvor det også det også gavner vandmiljøet.
Også en CO2-afgift på udledningerne fra landbruget skal indføres ”hurtigst muligt”, lyder det fra Klmarådet.
