En CO2 afgift for landbruget skal også indregne deres optag af CO2, mener Klimarådsformand.
Hvis en CO2-afgift, der omfatter landbruger, bliver en realitet, skal den også indregne landmændenes optag af CO2.
Det siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet til Agriwatch.
”Som udgangspunkt skal udledninger pålægges en afgift, mens optag skal have et tilskud – som så kan modregnes i en afgift, således at der samlet set kun betales afgift af nettoudledningerne. I praksis kan der være nogle udfordringer med at måle både udledninger og optag, men som udgangspunkt skal der kun betales afgift af nettoudledningerne,” udtaler han til AgriWatch.
Jørgen E. Olesen, leder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, mener ikke at det nogensinde vil blive muligt direkte at kunne måle udledningerne og optag. Han mener dog, at i 2030 mener vil være muligt at kunne lave så præcise beregninger, at det kan bruges til en afgift.
Klimadirektør i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring er uenig med Jørgen E. Olesen og mener ikke, at man kan have en tilstrækkelig model klar i 2030.
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) udsendte tidligere på ugen en pressemeddelse om deres modvilje overfor dansk særregel om en CO2-afgift, fordi den er konkurrenceforvridende og vil få store økonomiske konsekvenser for især danske mælke- og svineproducenter.
De landmænd, der ikke pløjer, lagrer nemlig CO2 i jorden, og deres markbrug bør derfor udløse en negativ CO2-afgift.
"Vi er grundlæggende imod en CO2-afgift, fordi den bliver urimeligt dyr for dansk landbrug og forvrider konkurrenceevnen, hvis den er en ensidig dansk afgift. Men bliver den en realitet, bør landmænd, der
lagrer kulstof i jorden, få en negativ afgift – altså en belønning for deres klimaindsats", siger formand i FRDK, Henrik Terp i pressemeddelelsen.
