Kommune er glad for landmænds planer om lavbundsjorde

Ni landmænd ved Slagelse vil udtage 150 hektar lavbundsjord.

Ni landmænd omkring Slagelse overvejer at udtage samlet 150 hektar lavbundsjord af drift.

Det skriver Sjællandske Medier i sin trykte udgave

I første omgang har de ni lodsejere sagt ja til, at Miljøstyrelsen kan lave forundersøgelser.

Undersøgelserne skal blandt andet vise, om en udtagning giver nok CO2-besparelser til at leve op til Miljøstyrelsens krav til at få støtte.

Formanden for klima- og miljøudvalget i Slagelse Kommune, Jørgen Grüner (SF), er glad for tilsagnet fra landmændene. 

- Lavbundsjord udleder forholdsvis meget CO2, og det er typisk også dårlig landbrugsjord. Det er også grunden til, at det er noget, vi har fokus på i vores klimaplan. Kan vi samtidig få genoprettet noget natur, så vi både kan forbedre vandmiljøet, skabe flere naturlige levesteder og reducere CO2 udledningen, så begynder det rigtigt at give god mening. Derfor er jeg glad for, at ni landmænd er gået positivt ind i det her projekt, så vi kan få undersøgt om det klimamæssigt er en fordel, siger Jørgen Grüner til Sjællandske Medier.

I Slagelse Kommune udgør lavbundsjord to procent af det samlede landbrugsareal.

Kommunen har nu frem til december næste år til at lave forundersøgelserne.

/brahe

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle