At være selvstændig landmand - og kvinde - er stadig en udfordring for flere mænd.
To verdener - og dog den samme, LandbrugsAvisens undersøgelse om, hvordan det er at være kvinde på landet i dag, kan du stadig nå at være med i - følg linket her.
Jamen, er der de store forskelle på det liv, man vælger, hvis man bosætter sig uden for byerne og måske arbejder på eller ejer en bedrift?
Den selvstændige landmand Marije Jacobsen har det liv, hun gerne vil leve, med en bedrift på 130 hektar, En medhjælper, en elev, og en udenlandsk praktikant hjælper i det daglige, hvor hendes mand arbejder uden for bedriften som elektriker.
"I starten skulle jeg kæmpe for at gøre mig gældende som kvinde - og landmand. Dyrlægen kom engang forbi og spurgte min elev, hvor landmanden var - jeg gik i stalden og fejede og blev antaget for fejedrengen. "Nej, det er chefen", kunne eleven fortælle - han var selv dengang kun 10 år yngre end jeg. Jeg har også taget telefonen, hvor det lyder: "Er din mand hjemme? ellers ringer jeg tilbage senere", men det var altså ejeren, mig, de skulle tale med", siger Marije Jacobsen, der også, især da hun var single, var udsat for flere tilfælde af sexchikane.
"Langt de fleste er dog rare og venlige. Og da min erfagruppe, der udelukkende består af mænd, arrangerede herrefrokost, blev jeg selvfølgelig inviteret med - og det var rigtig sjovt", griner Marije,
Hun er uddannet mekaniker, et andet mandsdomineret erhverv.
"På skolen skulle jeg lige ses an og være tre-fire gange så dygtig for at blive anerkendt. Nogle af lærerne kom også med spydige bemærkninger, som jeg som 45-årig den dag i dag stadig husker. Men når man vil noget, kan man også tage det meste. Heldigvis fik jeg supergode karakterer", siger Marije, hvis råd til unge kvinder, der gerne vil ind i landbruget, er: Hold fast i dig selv, hvis du vil arbejde inden for landbrug, det fedeste erhverv. Livsbekræftende, vi producerer gode fødevarer, og vi er tæt på naturen«.
En anden siden
Pia Volsgaard er ansat på kontoret på ægtefællens bedrift. Hun klarer bl.a. regnskaber, arbejdsmiljø, løn og tager sig af medarbejdernes ve og vel og ikke mindst sine fire børn, som dog næsten alle er flyttet hjemmefra nu.
"Jeg har bestemt nok at se til i hverdagen, men fordelene ved at kunne arbejde hjemmefra har været mange: Man kan tage sig lidt mere af børnene, skal ikke bede en arbejdsgiver om fri for at gå til forældremøder. Her er altid liv på gården, møder med forskellige samarbejdspartnere og konsulenter - ja, der er altid gang i noget. Det er noget andet end et ni til fire job, og jeg ville ikke undvære at følge forårs- og efterårsarbejdet og ikke mindst høsten", siger Pia Volsgaard.
Hun lægger også lidt arbejde i Facebook-gruppen ’Glade stiletter i landbruget’. 18 kvinder mødes til faglig snak og f.eks. en tur til landbrugsskoler og Seges. Gruppen er oprindelig startet af den nu pensionerede socialkonsulent Solvejg Høj, som dog stadig er gruppens koordinator, og det at have en åben dialog med andre kvinder giver gode input til, hvordan man løser alle mulige slags udfordringer, og en vis samhørighed. Ikke så forskelligt fra landmænds udbytte af deres erfa-grupper.
"Kvinder i byerne forstår ikke altid den verden, vi bor og arbejder i. Et fast arbejde giver noget andet, men vi støvsuger nok mere end dem", smiler Pia, men er også helt på det rene med, at kvinder i andre erhverv også i stigende grad vælger at bruge mere tid sammen med deres børn.
Faktaboks
Landbokvinde anno 2020
- I 1999 spurgte LandbrugsAvisen, dengang kaldet Landsbladet, hvordan det var at være kvinde på landet. Der var en overvældende interesse for at give sit besyv med dengang, og det håber vi, der også vil være i dag. De kvindelige læsere i 1999 svarede, at de havde susende travlt, savnede mere engangement fra deres landmænd, og så havde de nok at se til med ansvar for den daglige husholdning. Her godt 20 år senere er meget sket.
