Læs hele aftalen om ny kapitalfond her

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har indgået aftale om ny finansieringsfond til landbruget. Du kan læse hele aftalen i linket nederst i artiklen.

Det er en tilfreds Henrik Sass Larsen, der i dag kunne fortælle, at der er en ny finansieringsfond på vej til landbruget:

"Landbrugs- og fødevareerhvervet har stor betydning for dansk økonomi. Sunde landbrug skaber grundlag for modernisering og øgede investeringer i landbrugs- og fødevareerhvervet til gavn for vækst og arbejdspladser i hele Danmark."

"Det er lykkes at opnå enighed med landbruget og den finansielle sektor om en fælles indsats, der vil styrke udviklingen i landbruget, og som bygger oven på vores Vækstplan for fødevarer.
Der er enighed om, at indsatsen for at nedbringe landbrugets høje gæld skal intensiveres og styrkes. Det er vigtigt, at vi får landbruget videre oven på krisen og får løst op for den fastlåste situation med de mange konkurstruede landbrug med høj gæld og lav likvidit."
 
"Samtidig vil vi etablere investeringsfonden Dansk LandbrugsKapital, hvor staten via Vækstfonden i samarbejde med pensionsselskaber mv. vil tilføre mindst 2 mia. kr. i ny kapital til landbruget. Dansk Landbrugskapital skal afhælpe manglen på ansvarlig kapital i landbruget og som ny investor bidrage til at styrke investeringer og udvikling."

 

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Dan Jørgensen supplerer:

"Jeg er glad og stolt over, at regeringen nu giver et presset dansk landbrug en ny tiltrængt håndsrækning. Vi har allerede igangsat en række initiativer bla. Vækstplan for fødevarer, som erhvervet selv siger kan give op til 25.000 nye job. Og senest har vi sat ekstra skub i investeringslysten med bl.a. 850 mio. kr. til nye bæredygtige stalde. Sammen med de nye finansieringsinitiativer håber vi nu at kunne forløse det store potentiale i dansk landbrug."

Læs hele aftalen her:

www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2015/15-05-04-udvikling-af-dansk-landbrug.ashx

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle