Landmand skal genetablere diger: Frygter han må opgive økologien

En lang række diger skal genetableres præcis, hvor de lå engang. Det giver problemer for en række landmænd, blandt andet Niels Erik Maegaard ved Ringe.

Landmand Niels Erik Maegaard lader lige nu sine 200 køer græsse på sine marker ved Ringe. Men det er ikke sikkert, at der fremover vil være plads til, at køerne kan komme ud, fortæller han til Tv2Fyn.

For en regel fra Naturbeskyttelsesloven fra 1992 kræver, at gamle jorddiger skal genetableres - også selvom de kommer til at løbe tværs over landmandens mark.

Niels Erik Maegaard frygter, at digerne vil tage op mod halvdelen af pladsen på hans nuværende marker.

"Jeg kan ikke få mine køer på græs, når det halve af arealet forsvinder. Køerne må ikke gå hen over den vold, for de træder jorden ned. Så det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug", understreger Niels Erik Maegaard.

Landmanden har sammen med fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skrevet til kulturminister Joy Mogensen for at drøfte muligheden for bla. at anlægge levende naturhegn fremfor digerne.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle