Christian Frigaard Nielsen ser mulighed for merindtjening ved jordfordeling, men advarer mod smålighed i processen.
Danmark står foran den største jordreform i 200 år, som skal sikre en mere optimal fordeling af jorden herhjemme. Ikke nok med det: Den skal samtidig gavne miljøforhold, klimaudledninger, biodiversitet og kvælstofudledning, og alt det kan gå hen og blive et stort aktiv for landmændene.
Det mener Christian Frigaard Nielsen, der driver 459 hektar i Mariagerfjord Kommune.
500-800 kr. pr. ha
I Christian Frigaard Nielsens nabolag arbejdes der på jordfordeling ved Glenstrup Sø.
"Jeg ser mange muligheder i det. Vi kan enten tjene flere penge eller måske tjene det samme med lavere tidsforbrug, hvis vi får jorden samlet mere", siger han.
Vurderingen går på, at det koster 500-800 kr. mere pr. hektar pr. år at dyrke jord, der ligger langt væk, end at dyrke jord, der ligger lige op og ned ad ejendommen. Dels fordi der går tid med at køre frem og tilbage, dels fordi man ikke får tilset markerne helt så godt, når de ligger længere væk.
"Et meget konkret eksempel på merudgifter er, at vi skal leje en ekstra kornvogn, når vi høster markerne langt fra ejendommen", siger han.
Samfundet bidrager
Muligheden for at bytte jord opstår, fordi samfundet for eksempel gerne vil have taget lavbundsjorder ud af dyrkning. Det er et af regeringens klare mål. Udledning af klimagasser er høj fra lavbundsjordene. Samtidig kan det være gavnligt for miljø og biodiversitet at stoppe med at dyrke jordene.
Landmændene har dog brug for jord og vil måske kun sælge, hvis de får noget andet jord til gengæld. Det kan lade sig gøre, hvis en landmand et sted gerne vil sælge bedriften, og ud af erhvervet.
Jorden kan så gå ind i en stor pulje og fordeles, så det passer bedre for alle parter. Men naboens succes må ikke være et større problem end ens egen fiasko, når man arbejder med jordfordeling, fremhæver Christian Frigaard Nielsen.
"Jeg tror, det kan få gang i generationsskiftet. Hvis man er en ældre landmand på vej ud af erhvervet, kan man gøre ejendommen salgsklar og få en bedre pris, hvis jordene ligger godt. Unge landmænd, der går med, kan få fordelen af, at jorden ligger bedre omkring ejendommen i mange år", siger Christian Frigaard Nielsen.
Egentlig er han forpagter – og hvad har han så ud af jordfordeling?
"Vi har præcis de samme fordele som ejerne. Forpagtninger er bygget på relationer, så man kan ikke bare lige leje noget jord tættere på. Til gengæld kan vi lettere betale den ekstra hundredkroneseddel for forpagtningen, som ejerne så gerne vil have, fordi forpagtningen bliver mere værd, hvis markerne rykker sammen", siger han.
