Robotter i landbruget har potentiale til at løse manglen på arbejdskraft og øge den globale fødevaresikkerhed. Men lovgivningen på området er forældet og står i vejen for de nye teknologier, pointerer Københavns Universitet.
Robotter i landbruget kan arbejde alle døgnets timer og hjælpe landmanden med at producere fødevarer.
Men lovgivningen på området halter bagefter og kan i værste fald bremse udviklingen af den nye teknologi, viser et studie fra bl.a. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
I dag findes der allerede eksempler på robotter og selvkørende enheder, som mekanisk kan fjerne eller sprøjte mod ukrudt eller høste forskellige afgrøder, de fleste kender eksempelvis Farmdroid, men ifølge forskerne bag studiet er særligt de nuværende sikkerhedsregler for maskiner i landbruget problematiske for udbredelsen af robotteknologien.
De kræver nemlig, som udgangspunkt, at selvkørende robotter overvåges på stedet af landmanden. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
"Ligesom med traktorer og mejetærskere er der også betydelige stordriftsfordele ved at bruge robotter. Men sådan som reglerne er nu, vil det primært være på de helt store landbrug, at det vil kunne betale sig at indføre dem i de kommende år, da de ellers vil være for dyre at overvåge", siger lektor Søren Marcus Pedersen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er en af medforfatterne på studiet, i meddelelsen.
"For at de små og mellemstore landbrug skal få gavn af robotterne, skal landmanden kunne overvåge flere robotter fx fra sit kontor, mens han laver andre administrative ting", lyder det.
dErtil kommer at robotterne endnu er en dyr investering for mindre landbrug.
Gør mindre skade
Indenfor EU er sikkerhedsreglerne bl.a. beskrevet i EU’s-Maskindirektiv. I andre dele af verden gælder tilsvarende regler, som hovedsageligt henvender sig til de maskiner, som vi i forvejen kender fra landbruget, såsom traktorer og mejetærskere. Maskiner som ikke er i stand til at udføre en opgave alene og derfor kræver, at et menneske sidder bag rattet.
Men for at få gang i udviklingen og udrulningen af robotterne er der brug for nye ensartede regler og standarder på tværs af kontinenter, som tager højde for nye arbejdsgange med autonome systemer.
"Da robotterne, i princippet, skal kunne køre dag og nat på minimal energi, er de ofte designet, så de er mindre og lettere og dermed kører langsommere end fx traktorerne. Derfor gør de også mindre skade, hvis der skulle ske en ulykke. Samtidig er de udstyret med sensorer og kameraer, som registrerer forhindringer på vejen og får dem til at stoppe, inden de kører ind noget og eventuelt sende en besked til driftslederen om, at noget er galt", siger Søren Marcus Pedersen.
Det er ifølge lektoren en af årsagerne til, at man godt kunne mindske kravene omkring overvågning, når det handler om at udnytte robotterne i landbruget.
På grund af deres lethed i forhold til traktoren er der også en anden fordel ved robotterne. Man undgår såkaldt traktose, hvor jorden på markerne tager skade af vægten fra de store maskiner.
"Det er et velkendt problem i landbruget, at det tunge maskineri presser jorden sammen og forhindrer planterødderne i at trænge ned i jorden, hvilket kan give dårligere udbytte, hvorimod robotter er langt mere skånsomme for jorden", forklarer Søren Marcus Pedersen og tilføjer:
"Med robotter vil der også være mulighed for at spare brændstof ved at undgå fx pløjning samt udførelse af mere præcise og lette arbejdsgange, hvor der undgås overlap ved forskellige markoperationer".
Derudover kan robotterne også lette problemerne med at finde sæsonbetonet arbejdskraft nok i landbruget.
