Landbrug & Fødevarer vil forsøge at overbevise regeringen om, at det er nødvendigt at øge bidraget til EU.
EU-Kommissionens budgetudspil, der lægger op til at reducere pengene til landbrugsbudgettet til EUs landmænd med ca. 5 procent, er værre end håbet men bedre end frygtet.
Det siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.
»Det er bestemt ikke det, vi havde håbet på - og det er ikke dét, vi ønsker. På den anden side kunne det have været meget værre.«
Martin Merrild understreger, at Landbrug & Fødevarer vil arbejde målrettet for at overbevise den danske regering om, at landbrugsbudgettet bør holdes i ro, og at Danmark bør bakke op om at øge bidraget til EU, sådan som mange andre EU-lande har givet udtryk for vilje til.
»Det er helt uforståeligt, hvis Danmark ikke vil være med til at bakke ekstra op om EU i lyset af den økonomiske manko, som Brexit udløser.«
Uforståelig udjævning
Budgetudspillet fra EU-Kommissionen lægger også op til, at der skal ske en yderligere udjævning af niveauet for landbrugsstøtte til de enkelte EU-lande, så forskellen mellem de enkelte lande mindskes yderligere.
Det vil i givet fald betyde, at Danmark skal aflevere en del af landbrugsstøtten til lande i det sydlige og østlige Europa, hvilket Landbrug & Fødevarer ikke finder rimeligt.
Hvor meget, forslaget konkret vil koste danske landmænd, har Landbrug & Fødevarer endnu ikke overblik over. Men i grove træk går EU-Kommissionens forslag ud på, at lande, der modtager under 90 pct. af gennemsnittet i EU, skal have forskellen indsnævret med 50 pct.
»Jeg forstår ikke en lyd af det forslag, når man tænker på det omkostningsniveau, vi har i Danmark, sammenlignet med mange andre EU-lande,« siger Martin Merrild.
Han henviser til, at alt i Danmark - fra lønninger, jordpriser og maskinomkostninger m.m. - ligger på et betydeligt højere niveau i Danmark, end i eksempelvis en række østeuropæiske lande.
»«Det skal selvføgelig afspejle sig i den landbrugsstøtte, de enkelte lande får.«
Stort slagsmål forestår
Med budgetudspillet fra Kommissionen er langt fra sidste ord sagt.
Nu skal EUs stats- og regeringschefer i gang med at diskutere budgetforslaget, og Europa-Parlamentet skal også tage stilling.
De mest optimistiske håber, at et endeligt EU-budget kan vedtages i første kvartal 2019, mens pessimister frygter, at den endelige vedtagelse kan trække ud til sidste kvartal 2020.
Altså to et halvt år fra nu.
Under alle omstændigheder skal budgettet træde i kraft 1. januar 2021.
