Meget tæt på 50.000 styk: Dansk kalveeksport satte rekord i 2022

Eksporten af kalve har været stigende de seneste år og 2022 blev ingen undtagelse.

Omsætterne af spædekalve til eksport havde godt gang i handlen i 2022. Her endte den samlede eksport nemlig ganske tæt på 50.000 styk, hvilket er rekord i nyere tid.

I 2021 blev der eksporteret 44.732 kalve, og antallet blev øget til 48.964 styk i 2022.

Den forøgede mængde kalve er nogenlunde jævnt fordelt udover årets måneder og december endte med det største antal i kraft af 4.681 eksporterede kalve.

Fremgangen i kalveeksporten er med til at sørge for, at den samlede kvægeksport fortsat er på højde med eksporten i 2021.

Her blev der samlet eksporteret 92.946 kreaturer mod 92.832 styk i 2022. I 2022 blev det fordelt på 48.964 kalve, 38.371 stambogsførte kvæg og 5.497 stykker øvrigt kvæg, som primært er dyr uden stambog.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle