Fødevare- og landbrugsministeren siger, at det danske mål om klimaøremærkning reelt er højere, end det ser ud.
Klimaet er vigtigt for Danmark i de aktuelle forhandlinger om en kæmpe reform, der omhandler fordelingen af EU's knap 3 billioner kroner til landbrug.
Men der er også en anden balance, påpeger fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S), som desuden bekymrer sig for, om landmændene med for meget øremærkning til klima og miljø vil miste støtte.
"Hvis der bliver en linje i EU, der ligger højere, så må vi diskutere det. Men det er jo en balance", siger Prehn i en pause under ministermødet i Bruxelles.
Danmark går efter en øremærkning på 20,5 procent til klima og miljø i den direkte landbrugsstøtte.
EU-Parlamentet vil have 30 procent, og det aktuelle kompromis ligger lidt højere end det danske og stigende til 25 procent.
Rasmus Prehn siger, at Danmarks tal ser lavere ud, end det reelt vil være, da man med en anden regnemetode ifølge ministeren vil nå 25 procent.
Mest har han fokus på, at klimatiltag reelt bliver klimatiltag og ikke bare en undskyldning for omfordeling af milliarder af euro fra nogle EU-lande til nogle andre.
Men det duer heller ikke, mener ministeren, at skrue markant op for øremærkningen til klimainitiativer, hvis det vil medføre, at de danske landmænd mister støtte.
"Vi vil rigtig gerne den grønne omstilling. Det er vi stærkt optaget af. Men vi har også sagt, at det sker i respekt for, at der er erhvervsøkonomiske konsekvenser derude. Der er lokale banker og sparekasser, som er afhængige af, at der er et landbrug, som fungerer. Så vi har helhedsbrillen på", siger Rasmus Prehn.
Det skal ifølge Prehn ikke være "pyntegrønt". Skal øremærkningen være højere, skal det være reelle tiltag for klima, biodiversitet og miljø.
Nogle EU-lande arbejder for at få bjergstøtte til at tælle med. Det bekæmper Danmark.
Sker det, kan en balance findes ved, at der også kommer støtte til små øer, da Danmark som bekendt er stærkere på den type geografi frem for knejsende fjeldtoppe.
En hovedpointe fra Danmark og fra blandt andet de øvrige nordiske lande og Tyskland er, at øremærkningen til klima for alt i verden skal være reel.
"Vi er mere på det med operation rent mel i posen. Hvor det, man lægger op til, er det, man får. Hvor det er reelle grønne initiativer, der lægges op til. I stedet for bare at skrue et tal op", siger Prehn.
I tre år har lovgiverne i EU forsøgt at lægge det stort puslespil om reformen landbrugspolitikken, der udgør næsten en tredjedel af EU-budgettet.
Da forhandlingerne gik i gang i 2018, var der endnu ingen grøn klimapagt, som i dag står centralt i alle EU-Kommissionens udspil.
Derfor har holdningerne i både medlemslande og EU-Parlamentet også flyttet sig undervejs. Der er mere fokus på klima. Men ifølge miljøorganisationer ikke nok. Slet ikke nok.
De siger, at reformen vil medføre, at EU ikke når sine store klimamål.
"Der er altid nogen, som synes, at det skal være endnu mere. Det interessante er, at der bliver lagt op til en betydelig grønning af landbrugsstøttemidlerne", siger Prehn.
Den tyske landbrugsminister, Julia Klöckner, sagde onsdag morgen før ministermødet, at "vi er tæt på målstregen". En anden kollega mente, at aftalen kunne lande i dag.
Prehn mener, at det er for tidligt at sige. Han vil se den næste kompromistekst først.
/ritzau/
