Minkformand: Helt retfærdigt - selvfølgelig skal de drages til ansvar

Formand for Danske Minkavlere kalder det helt retfærdigt, hvis der nu rejses diciplinær-sager mod en række embedsfolk. Og så håber han aldrig, at nogen blive udsat for den behandling fra centraladministrationen igen.

Arbejdet var dårligt. Handlingen var ulovlig. Selvfølgelig skal en række personer i embedsapparatet drages til ansvar for beslutningen om at aflive alle mink

Sådan lyder reaktionen fra formand for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, efter at det nu er kommet frem, at der ifølge Minkkommissions beretninger er grundlag for diciplinærsager mod en række højtplacerede embedsfolk, herunder blandt andet Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen.

- Selvfølgelig skal de drages til ansvaret, siger Tage Pedersen.

Ingen skal udsættes for den behandling

Han understreger, at han ikke er ude på et hævntogt, men at hele forløbet med Minkkommissionen retter op på beslutningsprocesserne i centraladministrationen

- Jeg håber, at alt det her gør, at der bliver rettet op på den måde, man træffer beslutninger på, så ikke andre bliver udsat for den behandling i fremtiden, siger han.

Har du været i tvivl undervejs, om kritikken ville være så krads?

- Selvfølgelig har jeg været i tvivl, men jeg har også håbet, at der kom en kraftig kritik af en lang række folk. Den er jo så speciel denne sag, fordi der er mange ministerier involveret. Alle de andre har blandet sig over hovedet på Fødevareministeret, siger han.

Og han er også tilfreds med, at kritikken når helt til tops.

- Mette Frederiksen har haft et kæmpe ansvar, og det er der lagt op til fra kommissionen, siger han og håber, at der nu kommer en ordentlig undersøgelse af ministrenes rolle i forløbet.

Emneord

minkkommissionen

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle