En ændring i produktionen skal give bedre bundlinje - ikke kun et bedre dækningsbidrag.
Hvad nytter det at gennemføre et eller flere tiltag på bedriften, som løfter dækningsbidraget, hvis det samtidig medfører en stigning i kapacitetsomkostningerne?
Det spørgsmål stiller Peder Philipp og Gitte Grønbæk mandag på Kvægkongressen i Herning.
»Forbedringer skal slå igennem helt ned på bundlinjen,« slår de fast og indleder i samme åndedrag en storstilet jagt på kapacitetsomkostninger.
»Det er en opgave for alle at fortynde kapacitetsomkostningerne. For de fleste vil det være i form af mere mælk,« mener Gitte Grønbæk og Peder Philipp.
Ophævelsen af mælkekvoten giver flere steder mulighed for en større produktion uden at bygge flere kvadratmeter.
»Har man muligheden og kan se forretningen i at producere mere mælk, bør man gøre det. Det vil være en mulighed for at fortynde kapacitetsomkostningerne og derved løfte nettoresultatet på bedriften,« vurderer Gitte Grønbæk.
Økonomien i at producere slagtekalve forbedres væsentligt i år, hvor den koblede præmie forøges fra cirka 400 til 700 kroner pr. produceret slagtekalv. Samtidig er noteringen for kalve ikke reduceret så markant som for oksekød af køer og kvier.
»Generelt er bytteforholdet mellem kød og foder forbedret positivt i forhold til for bare et år siden. Samtidig er der en mulighed for at øge indtjeningen ved at producere krydsningskalve,« mener Peder Philipp.
Gitte Grønbæk peger endvidere på, at det kan være interessant at udnytte tomme staldanlæg til kalveproduktion.
Faktaboks
- Kvægkongres 2015
- Holdes i MCH Herning Kongrescenter
- Åben for alle
- Begynder mandag 23. februar klokken 9.30
