En meget omstridt rapport fra Aarhus Universitet og DTU, der har fået støtte af Kvægafgiftsfonden, har fået en del medieomtale de seneste uger. Nu svarer L&F på kritikken.
En rapport om okse- og kalvekøds klimapåvirkning fra Aarhus Universitet (AU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er blevet kaldt både 'fejlagtig' og 'vildledende'.
Rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at "styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne", og Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse. Det vil sige, at L&F blandt andet har stået for at ansøge fonden om penge, og at samle forskernes ord til én samlet rapport.
Derfor har flere medier, deriblandt Information, beskyldt landbruget for at betale for en rapport, som nedtoner oksekøds klimabelastning i forhold til andre fødevarer - blandt andet søde sager som slik og sodavand.
L&F har forholdt sig næsten tavst i sagen indtil nu, hvor organisationen over for Landbrugsavisen forklarer, at man er ærgerlig over, at sagen er kommet til at handle om rapportens tilblivelse, i stedet for resultaterne, som L&F trods kritik, stadig mener er holdbare.
"Jeg tror ikke, der er nogen, der er mere kede af det end os. For vi vil ikke snakke proces - vi vil snakke løsninger, så det er brand ærgerligt", siger Anette Christiansen, der er miljøchef hos L&F.
Beskyldt for at betale for rapport
Rapporten har da også udviklet sig til lidt af en møg-sag for organisationen, der bliver beskyldt for at have betalt forskerne for at udarbejde rapporten for at fremme oksekød.
Rapporten fremhæver blandt andet, at der er andre fødevarer end okse- og kalvekød, som man kan skære ud af sin kost, for at lette klimaaftrykket. Blandt andet de søde sager, da de ingen nærringsværdi har sammenlignet med andre fødevarer.
Men at man skulle have betalt for en rapport, der nedtoner oksekøds klimapåvirkning, afviser L&F blankt.
Kan du garantere, at I ikke har haft indflydelse på rapportens konklusioner eller ønsket et bestemt resultat, som forskerne skulle nå frem til?
"Ja, det har ikke været intentionen. Intentionen har været, at vi har bedt universiteterne om at udarbejde noget faglig viden. Havde vi selv kunne lave det, havde vi gjort det – men vi er ikke forskere. Så det har været rigtig vigtigt for os, at det har været forskere, der er kommet med den viden, og at den er faglig og velfunderet", siger Anette Christiansen.
Hvorfor er det så nødvendigt, at man som interesseorganisation går ind og sikrer, at der er nogle penge til at levere den her forskning?
"Det gør vi heller ikke, det er fondene. Der bliver søgt penge hos fonde – denne gang Kvægafgiftsfonden. Det er fonden, der har fået en ansøgning om penge til et forsknings- og udviklingsprojekt, og det er fondens bestyrelse, der behandler ansøgningen efter de regler, der nu engang er og bevilger pengene, for forskerne skal jo have deres tid finansieret. Og det er ikke unormalt at man indgår sådan et samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter".
Og de, der sidder i Kvægafgiftsfonden, der bevilliger pengene, er ikke nogen, du kender godt eller drikker kaffe med hver søndag eftermiddag?
"Nej, det gør jeg ikke, overhovedet ikke. Jeg ved ikke engang, hvem de alle er. Dem har jeg på ingen måde daglig kontakt med".
Kritik af rapportens konklusioner
Ud over kritikken af L&F's del af rapportens tilblivelse, er forskernes skriv også blevet kritiseret for at være vildledende, og konklusionerne draget på baggrund af tvivlsomme tal og kildemateriale.
L&F vil ikke kommentere på det faglige niveau af rapporten, da man mener, det er forskerne, der er bedst egnet til at vurdere rapportens troværdighed.
"Det er AU og DTU, der har stået for det faglige. Forskerne har været ude og kommentere på kritikken, og står stadig inde for rapporten. Derfor vil vi vælge, at selvfølgelig kan vi stole på den", siger Anette Christiansen fra L&F.
Men når du siger, at rapporten er blevet til, fordi I gerne vil have god, faglig viden og gerne vil vide, hvordan man skal gøre fremadrettet i forhold til klima, og at det er vigtig viden for fremtiden. Hvis nogle så mener, at konklusionerne fra rapporten ikke kan bruges, kan rapporten så egentlig bruges til det I gerne vil?
"Nu synes jeg, vi skal prøve at finde ud af, hvad der er op og ned. Vi noterer os, at det er AU og DTU, der har stået for den faglige del af det".
Men er det en rapport som L&F stadig gerne vil bruge?
"Ja, forskerne står på mål for den her rapport og det faglige indhold i den, og der ligger rigtig mange gode oplysninger ud over det om slik og oksekød. Det er så ærgerligt, at man har fået fokus på en lille bitte del af rapporten".
Og I har ikke skrevet noget af det?
"Vi har skrevet udkast til forordet. Der er ikke noget af det faglige, som vi har skrevet. Vi har givet input til det, men al tekst og alt fagligt er lavet og gennemgået af universiteterne".
Anette Christiansen.
Fik nyhed til gennemsyn
Og netop at L&F har givet deres input, er blevet omdrejningspunkt for det nyeste kritikpunkt. I Information fremhæves det fredag, at det var på opfordring fra L&F, at Arhus Universitet fremhævede det stærkt kritiserede afsnit om søde sagers større klimapåvirkning i en nyhed, der blev lagt op på AU's hjemmeside i forbindelse med udgivelse af rapporten.
L&F mener ikke selv, at de har påvirket AU til at inkludere budskabet, da det allerede stod i nyheden, som de fik sendt til gennemsyn.
"Vores fagfolk kigger nyheden igennem, og der står allerede det om nydelsesmidler i udkastet. Det stod som en oplysning blandt en række andre punkter aller nederst i nyheden på side tre. Vi foreslog så at rykke det lidt op i teksten, men det er stadig som et af de allersidste afsnit. Forskerne kigger vores forslag igennem og retter til med, hvad de synes er korrekt. Vi dikterer altså ikke noget, der skal skrives, vi kommer med et forslag til, hvordan nyheden skal kommunikeres", siger Anette Christiansen.
"Og vi regner naturligvis med, at forskerne laver en faglig og uvildig vurdering af vores forslag. Vi har ingen interesse i at miskreditere deres resultater. Og hvis vores rolle i processen har været medvirkende til det, så skal vi naturligvis i dialog med universitet om, hvordan vi gør det bedre og anderledes i fremtiden", siger hun, og fremhæver, at budskabet allerede tidligere på året har været ude fra DTU og blandt andet omtalt i Tv2, du kan se nyheden her, uden større ståhej.
Vil lære af sagen til fremtidige rapporter
Det ærgrer Anette Christiansen at hele sagen om oksekødsrapporten er kommet til at handle om tilblivelsen i stedet for at snakke løsninger. Derfor har L&F også internt snakket om, hvad man fremover skal gøre for at undgå en lignende situation igen.
"Det er klart, at hvis det giver anledning til nogen misforståelser, så bliver vi jo nødt til at snakke med universiteterne fremadrettet for at finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre, så vi undgår, at der kan opstå de her misforståelser en anden gang", siger miljøchefen, der vil tage organisationens involvering op til overvejelse.
"Det kunne være at få lavet nogle helt spidse og klare aftaler, som ikke vil kunne misforstås indenfor alt der er forskningsmæssigt, så det står klart og tydeligt, hvem der har lavet hvad, så der ikke kan være nogen tvivl. Vi har ikke blandet os i de forskningsresultater, vil jeg godt sige, men hvis det ser sådan ud ude fra, bliver vi nødt til at få lavet de aftaler".
Også forskerne bag rapporten har været ude at kalde hele forløbet "uheldigt" og indrømmet, at L&F har fået indflydelse på udarbejdelse af blandt andet nyheden.
Blandt andet har Niels Halberg, der er centerleder ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som har udgivet rapporten, erkendt over for Information, at L&F har påvirket det endelige budskab i den nyhed, som Aarhus Universitet lagde ud på sin hjemmeside.
"Det er dumt, og det var en smutter. Vi lægger os ned og beklager", siger han til Information.
