Nyt angreb på får i ulvezonen

Natten til lørdag var der endnu et formodet ulveangreb på får nær Holstebro.

Et drægtigt får blev dræbt og mindst tre andre fik bidskader ved et formodet ulveangreb natten til lørdag hos en mindre fåreavler i Vind ved Holstebro.

Det skriver Facebookgruppen, Her er ulven i Danmark i en pressemeddelelse.

Fåreavleren fortæller til ’Her er ulven i Danmark’, at der pludseligt stod et får i bilgaragen. Det viste sig, at flere får var presset ud af indhegningen tæt på ejendommen.

Naturstyrelsens vildtkonsulent har søndag taget dna-prøve af det dræbte får, som fåreavleren straks efter fundet tildækkede med en presenning for at undgå forurening fra andre dyr.

De skambidte får har små ridser og store uldtotter, som er hevet af.


Fårene gik bag fire rækker elektrisk tråd, og fåreavleren, der bor i den vestjyske ulvezone, vil nu med ekstra tråde opgradere hegnet til såkaldt ulvesikkert hegn.

Angrebet er det femte formodede ulveangreb på får i den nordlige del af den vestjyske ulvezone inden for de tre seneste uger. Ved det første angreb omkom 21 får bag ulvesikkert hegn, og det er med dna-resultater fastslået, at det var ulvens værk.

Vedhæftet foto fra lørdagens angreb ved Vind.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle