Regeringen erkender milliardtab på §3-regel

Landbruget mister 1,1 mia. kr. på ikke at måtte gøde og sprøjte §3-arealer, siger miljøministeren i åbent samråd.

Det er ikke kun landbruget, der mener, at det taber penge på ikke at måtte sprøjte og gøde §3-arealer sådan som miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har foreslået. I et åbent samråd i miljøudvalget i Folketinget torsdag formiddag erkendte ministeren, at der vil være et tab. Et tab, der ifølge ministeren vil være på 1,1 mia. kr. når man regner jordens værditab med.

Videncentret for Landbrug har beregnet tabet til at være 1,8 mia. kr., men hos Landbrug & Fødevarer glæder man sig i det mindste over, at ministeriet anerkender, at der vil være et tab på ejendomsværdien.

»Det er en ren tilståelsessag, og jeg håber det vil betyde, at man så trækker forslaget,« siger Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, der er bekymret ove udhulinigen af værdierne ude hos landmændene.

Kirsten Brosbøl lægger dog ikke selv op til at trække forslaget. Miljøministeriet mener ikke, der er tale om ekspropriation, selv om det koster landbruget 1,1 mia. kr. at droppe gødning og pesticider på §3-arealer.

Hun pegede på, at udpegningen af §3-arealer er vejledende, og hvis man ikke mener, den mark man har, er udpeget rigtigt, kan man kontakte sin kommune.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle