Fødevarestyrelsen halsede efter i aflivningen af smittede minkfarme, lige indtil den dag statsministeren besluttede, at også raske mink skulle aflives.
I over en måned halsede myndighederne efter i bestræbelserne på at aflive de coronasmittede minkbesætninger.
Det står klart, efter Landbrugsavisen.dk har gennemgået en oversigt over antallet af smittede farme og antallet af aflivede farme dag for dag.
1. oktober annoncerede daværende minister Mogens Jensen, at alle smittede farme og nabofarme skulle aflives for at bremse smitten fra at sprede sig yderligere.
Der skulle dog gå mere end en måned, før aflivningerne indhentede smittetallet, og da det endelig skete, havde statsministeren dagen forinden annonceret, at raske såvel som syge mink skulle aflives.
Frem til 4. november, hvor regeringen annoncerede en aflivning af alle mink, steg smitteantallet hurtigere end aflivningstallet.
skulle have gjort mere på forhånd
Undervejs i forløbet blev Fødevarestyrelsens aflivning kritiseret fra flere sider, da dyrene nogle steder ikke blev aflivet dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.
Samtidig manglede der containerkapacitet, så mink lå under åben himmel og rådnede.
Hos styrelsen er man ikke gået i gang med at evaluere forløbet endnu, men talsmand Henning Knudsen erkender, at man kunne have været bedre forberedt.
"Jeg tror ikke, at der var nogen mennesker, der kunne have forestillet sig, at vi skulle ud i sådan en situation. Men ja, i bagklogskabens lys, kan man nok godt sige, at vi skulle have gjort mere på forhånd", siger han.
Henning Knudsen nævner blandt andet, at man skulle have haft standardaftaler om f.eks. transport og aflivning klar på forhånd.
endte i skrækscenarie
Som nævnt var det svært for Fødevarestyrelsen at følge med smittespredningen.
Det satte dog gevaldigt fart på tingene, da man valgte at inddrage avlerne selv i aflivningen. Selvom det hele tiden var muligt, var det først 24. oktober, styrelsen begyndte aktivt at rundt til avlerne og bede dem hjælpe til.
"Der var nogle aftaler, der skulle på plads, før man kunne komme i gang med det. Så var der nogle misforståelser og forventningsafstemninger, som også skulle på plads, før vi alvor kom i gang med at inddrage avlerne", siger Henning Knudsen, der som talsmand er stedfortræder for beredskabschef Nikolas Kühn Hove.
Dette betyder, at Henning Knudsen ikke kan komme detaljerne nærmere.
Han vil heller ikke kommentere på beredskabschefens udtalelser til LandbrugsAvisen fra 24.oktober, hvor Nikolas Kühn Hove bliver spurgt, om han tror, at vi kan komme i en situation, hvor alle minkfarme er smittet med corona.
"Sådan nogle skrækscenarier er ikke en del af min planlægningshorisont", lød svaret fra beredskabschefen dengang.
har ikke spillet ind på komplet aflivning
Det er et bemærkelsesværdigt sammenfald, at Fødevarestyrelsen kom længere og længere bagud med aflivningerne netop frem til den dag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede aflivningen af alle mink.
Forskellen topper nemlig onsdag 4. november, hvor der var 150 smittede besætninger flere, end styrelsen havde nået at aflive.
"Jeg tror ikke, at det har spillet ind på regeringens beslutning", lyder svaret fra Henning Knudsen.
Men var den her strategi i virkeligheden dømt til at fejle, når man ser i bakspejlet?
"Det kommer an på, hvordan smitten udviklede sig. Var der kommet ro på smitteudbredelsen, så havde vi fulgt med, men som smitten udviklede sig, var man nødt til at gøre noget andet", siger Henning Knudsen og tilføjer:
"I starten var vi noget tid om at få det op at køre, og da vi aktivt begynder at kontakte ejerne, om de vil medvirke i aflivningerne, kommer der flow i det".
