Deltidslandmand er blevet beskattet af muligheden for at bruge en rendegraver privat. Nu er afgørelsen endt i Landsskatteretten og sendt til Folketingets skatteudvalg.
Da Mads Larsen fra Glumsø tilbage i 2017 køber en brugt rendegraver, havner han i det, som han selv beskriver som et kafkask skattesystem. Rendegraveren til 11.500 kr., som blev anskaffet for at han kunne opfylde sin forpligtelser som udlejer, kan i sidste ende med at koste ham en formue.
"Det mærkelige i min sag er, at Skattestyrelsen bad mig om at dokumentere, hvorfor min virksomhed havde behov for rendegraveren. Da jeg fremlagde dokumentationen, fik jeg at vide, at jeg godt kunne få lidt fradrag. Men selvfølgelig ikke 100 pct. fradrag, da jeg jo kunne bruge den privat", fortæller Mads Larsen.
Larsen købte rendegraveren for at bruge den til en stribe opgaver i sin virksomhed. Snerydning af vejen til en lejer, vedligehold af læhegn og nyetablering af indkørsel ved nabohuset, der lejes ud til tredjemand i Glumsø. Og da Slagelse Kommune forlanger bedre adgang med skraldebilen til udlejningsejendommen, der ligger ved siden af familien Larsens egen private bolig, må en gammel og vildvoksende allé derfor med hjælp fra rendegraver lade livet.
"Jeg har fortalt Skat, at jeg ikke bruger rendegraveren privat. Men skattemedarbejderen svarer, at det er muligheden for at bruge den privat, jeg skulle beskattes af. Det er sygt og har ingen hjemmel i skattelovgivningen", siger Mads Larsen og tilføjer:
"Ligningslovens §16 har aldrig skulle tolkes så vidtrækkende".
Rendegraver-gate
Striden handler i første omgang om, hvorvidt arbejdsredskaber som rendegraveren og en traktor til 30.000 kr. kan bruges privat og derfor skal beskattes af muligheden, sådan som Skattestyrelsen hævder. Mads Larsen, der har en mastergrad i skat og arbejder som skattespecialist i en international virksomhed, afviser kategorisk muligheden:
"Jeg kender udmærket ligningslovens paragraffer, og dansk skattelovgivning har slet ikke en sådan mulighed. Vi har en positiv liste med f.eks. telefon, computer og bil, som man bliver beskattet af, fordi myndighederne vurderer, at de kan bruges privat. Arbejdsredskaber som en rendegraver og en traktor står ikke på listen, og jeg har dem også kun for at holde min udlejningejendom og mine bortforpagtede jorde i en stand, så jeg er sikret mine lejeindtægter".
LandbrugsAvisen har kontaktet Skattestyrelsen for at få deres udlægning, men her henviser man til tavshedspligten i konkrete sager. Artiklen her er derfor alene baseret på Mads Larsens opfattelse af forløbet.
Skat tager fat
Historien om rendegraveren stopper ikke her. Fra at være en banal sag om retten til et fradrag for en rendegraver tager den fart, og ender det med handle om en stribe forhold, hvor myndighederne ikke anerkender Larsens ret til fradrag. Selvangivelser for 2017 og 2018 bliver sat under lup, og Skattestyrelsen ender med at skrue op for indtægterne i virksomheden:
"I den seneste korrespondance fra Skattestyrelsen er min samlede indtægt for 2017 og 2018 hævet med lige knap 700.000 kr., hvilket i runde tal svarer til, at jeg kommer til at skylde omkring 350.000 kr.".
Det er det, som Mads Larsen kalder en hetz og en forfølgelse af ham som skatteborger.
Afgørelse anket
En rundtur på Mads Larsens matrikel er hurtigt overstået. De syv hektar ligger med Tude Ådal i baghaven og udsigt til Storebæltsbroen fra hoveddøren. Markerne, der er omkranset af vildtvoksende læhegn, er forpagtet til en mælkeproducent og nabohuset udlejet til svigerforældrene til den pris, som hans revisor i VKST har vurderet som passende for et hus tolv kilometer uden for Slagelse centrum. Skat på sin side finder lejen for lav og sammenligner med tilsvarende huse inden i byen.
En gammel kostald uden gulv og med komøg på væggene bruges til maskinhus. Men Skat tillader ikke nedskrivning på bygningen, fordi den vurderes til at kunne bruges privat.
Mod vest ligger det, der engang var den 175 meter lange allé. Træerne er stablet i et virvar af grene og stammer, for at kommunens skraldevogn kan komme ned til udlejningsejendommen.
Et nyt stuehus er ved at være bygget færdig, og entreprenørarbejdet er helt efter bogen kørt over det private budget.
"Jeg har ikke lavet noget med min virksomheds maskiner på min private ejenedom, og jeg har regninger og kvitteringer på alt", siger Mads Larsen og fremviser en stribe regninger på over 320.000 kr. for årene 2018, 2019 og 2020, der dokumenterer udført entreprenørarbejde på den privatejede ejendom.
I sin frustration har Mads Larsen også valgt at optage sine seneste samtaler med sagsbehandleren i Skattestyrelsen og sendt dem videre til Folketinget i håb om, at skatteordførerne vil tage sagen op.
"Det, jeg har været udsat for, er så horribelt, at det må stoppes. Hvis Skattestyrelsen får lov til at gennemtrumfe den form for sagsbehandling, er det en bombe under alle os selvstændige. Tænk på alle de håndværkere, der kan blive beskattet af muligheden for at bruge deres værktøj privat. Det hører ingen steder hjemme", fortæller Mads Larsen, der har overdraget sagen til sin advokat, der efterfølgende har klaget over afgørelsen til Landsskatteretten.
Faktaboks
Hvad så skat: Strid om tolkning af ligningsloven
- I sin afgørelse skriver Skattestyrelsen til Mads Larsen, at »Rendegraveren må anses for at være et privat aktiv, derfor vil vedligeholdelsen af rendegraveren ikke være en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a«.
- I et svar til LandbrugsAvisen skriver Skattestyrelsen, at styrelsen er underlagt skærpet tavshedspligt og kan derfor ikke udtale sig om konkrete personer, virksomheder eller sager. Generelt kan Skattestyrelsen dog oplyse, at når der træffes afgørelse i en sag, bliver den begrundet i lovgivning og praksis på området. Det vil fremgå tydeligt af afgørelsen, som borgeren eller virksomheden modtager, hvilke konkrete paragraffer afgørelsen bunder i. Borgere og virksomheder har mulighed for at klage over afgørelser fra Skattestyrelsen, hvis de er uenige i afgørelsen.
