Russisk dekret gør det svært at afhænde danskejede landbrug

Et nyt dekret fra den russiske præsident besværliggør danske ejere af udlandslandbrugs forsøg på at afhænde russiske aktiviteter.

Et nyt russisk dekret kan spænde ben for flere af de danskere, der lige nu er ved at afhænde deres ejerskab af landbrug i Rusland.

Det skriver Agriwatch.

Torsdag kom det frem, at salg af udenlandske aktiviterer i Rusland skal godkendes af den russiske stat. Det kan ifølge Agriwatch blandt andet ramme blandt andet den danskejede russiske landbrugskoncern Krasnodar-Agro.

Salget af landbruget har været længe undervejs, men nu er det påny kastet op i luften, fortæller medejer og bestyrelsesmedlem Bent Lund.

- Det nye dekret har skabt stor usikkerhed omkring et eventuelt salg af selskabet. En svær opgave er blevet umulig, siger Bent Lund

Krasnodar-Agro ejes af flere danske landmænd og har Jørgen L. Tørnæs i spidsen som bestyrelsesformand. Landbruget driver omkring 7.000 hektar jord nær Sortehavet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle