Det vil ikke gavne klimaet globalt, hvis man skærer hårdt i landbruget, mener lektor emeritus.
Lukkede man ned for dansk landbrug, ville det pynte gevaldigt på det danske klimaregnskab. Det ville bare ikke rykke ved de globale udledninger.
I værste fald ville det bliver forværret.
Sådan lyder det fra lektor emeritus Alex Dubgaard ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, der forklarer, at årsagen bl.a. skal findes i den måde, man opgør klimaudledning på.
I FN har man nemlig vedtaget, at klimaudledning skal tilskrives det land, hvor produktionen og dermed udledningen sker. Opgørelsesmetoden kaldes den territoriale model.
"Dette betyder altså eksempelvis, at når Danmark importerer varer fra Kina, indgår udledningerne forbundet med produktionen heraf i Kinas territoriale udledninger og ikke i Danmarks, hvor importvarerne forbruges", som Klimarådet skriver i en baggrundsrapport om global klimaindsats.
Gik man væk fra den model og valgte en forbrugsorienteret måde at gøre udledningen op på, ville dansk landbrug stå noget anderledes i det danske klimaregnskab, forklarer Alex Dubgaard.
"Vi eksporterer to tredjedele af vores landbrugsproduktion. I en forbrugsbaseret opgørelse skulle vi alene medtage de nationale og importrelaterede udledninger fra den andel af produktionen, der går til indenlandsk forbrug", siger han.
Umulig at ændre
Med en årlig udledning på 17 mio. ton CO2 fylder landbruget en fjerdedel af Danmarks udledning. Den store andel skyldes bl.a. brugen af territoriale model, mener direktør i Seges Ejnar Schultz.
"Vi er et lille land, der har sendt den tunge industri, udover Aalborg Portland, udenlands, og det får os i landbruget til at se sorte ud, fordi vi kommer til at fylde relativt mere", siger han og fortsætter:
"Den territoriale model er god til at holde styr på, hvor verdens udledning kommer fra. Man bør bare også huske at se på adfærd hos forbrugere og ikke kun territorial udledning, når man lovgiver om de her ting".
Alex Dubgaard er enig i, at den territoriale model giver landbruget relativt stor vægt i Danmarks drivhusgasregnskab, men understreger, at det er så godt som umuligt at gå væk fra den nuværende måde at opgøre klimaudledning på.
"Det korrekte ville være at opgøre de enkelte landes udledninger baseret på forbrug, men da man startede med at gøre de her ting op, var man ikke i stand til at beregne de importrelaterede udledninger korrekt. Det kræver et omfattende globalt modelsystem, hvis du skal udregne de indirekte klimaeffekter ved import at forskellige varer", siger lektoren og fortsætter:
"Selvom man i dag råder over de nødvendige beregningsmodeller, ville det politisk være urealistisk at håndhæve, og man ville havne i en håbløs debat om, hvordan man i praksis skal udregne den indirekte effekt".
Hjælper ikke globalt
Som nævnt i starten vil det dermed gavne det danske klimaregnskab, hvis man skærer hårdt i landbruget på grund af den territoriale model.
Ifølge Alex Dubgaard vil det bare have begrænset positiv effekt.
"Hvis man udelukkende vil nå målet om 70 pct. reduktion på dansk jord, så er det samfundsøkonomisk set relevant at gå hårdt til landbruget. Men hvis man vil reducere den globale udledning, så er det ikke", siger han og fortsætter:
"Efter min mening vil det mest hensigtsmæssige for den globale udledning være fleksibilitet med målsætningen, så den teknologiske udvikling kan nå at følge med, i stedet for at produktionen bliver flyttet til udlandet".
Der er i tiden en løbende debat om, hvad effekten vil være af at flytte landbrugsproduktionen fra Danmark til udlandet. Ifølge de mest optimistiske antagelser vil effekten, som kaldes lækage, være lille.
"Men det kræver, at alle lande vil leve op til forpligtelserne i Paris-aftalen. I det tilfælde er det rigtigt nok, at det så vil betyde mindre, men jeg kunne godt være i tvivl om, hvorvidt f.eks. Brasilien, Argentina, Rusland, Ukraine, ja, måske også USA, Canada og Australien kommer til at leve op til forpligtelserne inden for en overskuelig fremtid. Så vil det oplagt ikke gavne, hvis produktionen flytter derhen", siger Alex Dubgaard.
Optager eller ej
En anden debat, der kører, er, hvor meget CO2 landbruget optager. Seges har skønnet, at der optages 40 mio. tons CO2 i landbruget, hvilket gør landbruget til netto optager af CO2.
Ejnar Schultz mener, at landbruget mangler at blive godskrevet for den optagne mængde. Problemet er bare, at CO2’en hurtigt bliver frigivet igen af mennesker og dyr, der fortærer føden.
"Jeg har fulgt den debat, og det er ikke et holdbart argument, at en hektar hvede optager så og så meget CO2. Det er rigtigt nok, men det bliver brændt af igen i maven på dyr og mennesker efter kort tid og ikke lagret", siger Alex Dubgaard.
Faktaboks
Sådan gør man udledning op
- Klimaudledning tilskrives det land, hvori produktionen foregår. Dette kaldes den territoriale model. Det vil sige, at Danmark ikke bliver belastet af udledning fra produktion af f.eks. biler eller stål, som vi importerer.
- Der er i de senere år regnet på, hvad klimaudledningen er pr. forbruger i Danmark, og her ligger vi verdenstoppen.
- Gjorde man Danmarks udledning op på baggrund af forbrug, ikke udledning inden for territoriet, ville landbruget fylde mindre i den samlede udledning, da landbrugsvarer i høj grad eksporteres.
