Prisstigningerne drives af en række gunstige forhold, lyder det fra slagterierne.
Priserne på dansk oksekød er i øjeblikket på himmelflugt.
Hos Danish Crown er noteringen på kreaturer steget mellem 8 og 8,5 kroner pr. kilo alt efter type og vægt i de seneste måneder. Og prisstigningerne ser ud til at have bidt sig fast.
- Vi forventer gode priser hen over foråret. Der er en robust efterspørgsel, der styrkes de kommende måneder, siger Finn Klostermann, administrerende direktør i Danish Crown Beef.
Samme udmelding kommer fra Lars Andersen, ejer og administrerende direktør hos Himmerlandskød.
- Vi satte priserne op i sidste uge og gør det igen i den her uge, siger han.
På europæisk plan er der kødmangel, og danske varer har et godt navn. Alligevel er de nuværende stigninger ekstraordinære.
- Jeg kom i lære i 1975, og jeg mindes ikke, at priserne har været så høje som nu. Først i 80erne var de oppe omkring det her niveau, men det er højere i dag, siger Lars Andersen.
Flere gode tegn
Ifølge Finn Klostermann spiller især tre faktorer ind på den fortsat høje efterspørgsel: Genåbning af Europa, mindre sydamerikansk oksekød og færre dyr til slagtning
Restauranter, hoteller og konferencer slår igen dørene op med tomme kølerum. Selv om visse udskæringer er ’eksorbitant’ dyrere i nogles øjne, vil efterspørgslen holde priserne oppe.
- Makroøkonomisk er efterspørgslen bundsolid, efterhånden som turisme, konferencer og fester starter op. Derfor forventer jeg yderligere noteringsstigninger, når grillen bliver fundet frem, og udespisninger virkelig åbner i hele EU, siger han.
Lars Andersen påpeger, at også privatforbrugerne har skubbet efterspørgslen op.
- Når folk går ned i supermarkedet og ikke kan få et pund fars til 40 kroner, så giver de 50, siger han.
EU-regler mindsker udbuddet
Under covid-19-pandemien er den europæiske import af sydamerikansk oksekød nærmest forsvundet. Det europæiske marked for ædle udskæringer havde det svært med bølgerne af nedlukninger.
Derfor måtte kødkvægsproducenterne i Sydamerika finde andre løsninger. Finn Klostermann påpeger, at kød fra Nord- eller Sydamerika skal overholde EU-grænser og -regler om hormoner. De hensyn kan producenterne se stort på, hvis de ændrer deres fokus til Mellemøsten eller Asien.
- Vælger man hormoner i produktionen, er det i hele dyrets levealder. Det vil afskære EU som marked, siger Finn Klostermann.
Han kalder produktion af oksekød en supertanker, der har svært ved at ændre retning, når kursen først er sat. Derfor har sydamerikansk kød sat kursen mod vækstmarkederne, selv om høje fragtrater gør det dyrt at sende kød rundt på verdenshavene.
- Der går en masse oksekød fra Sydamerika til Kina. Der skal kun rykkes få procenter rundt i verden, før der er overflod eller omvendt. Det nyder vi godt af i Europa, siger Lars Andersen.
Forkærlighed for det lokale
Finn Klostermann påpeger også, at bæredygtighed er i højsædet hos forbrugerne. Dermed stiger efterspørgslen på lokalt produceret oksekød, fordi forbrugerne groft sagt helst ikke vil rydde regnskov for at få bøffer.
- Nord- og sydamerikansk kød er lavet for kødets skyld, vores er lavet for mælkens. Forbrugerne ved, at vi laver mælk og gødning før kød, læder og indmad til biogas, siger Finn Klostermann.
Tæller man kreaturerne i det nordlige og vestlige Europa, er de også blevet færre. Malkekvæg bruges længere end tidligere.
- Mælkeprisen er høj, så malkekoen ryger ikke til slagteriet. Så får man i stedet 35-40 kilo mælk dagligt, siger Finn Klostermann.
Alles omkostninger stiger
Mens producenter ser stigende omkostninger til foder, stiger slagteriernes udgifter til energi.
- De, der måtte fejlfortolke prisstigninger som gevinster, bør se udgifterne i vores regneark, siger Finn Klosterman.
Udgifterne sendes videre til kunderne. Indtil videre er markedet villig til at betale.
- Ingen kunder vil frivilligt gå med til de her prisstigninger. Man kan bare ikke finde det billigere andre steder, siger Lars Andersen.
Finn Klostermann fastholder sit syn på efterspørgslen, men tror også, at forbrugerne kan foretrække grisekød, hvis priserne fortsætter opad. Han ser det som positivt, hvis griseprisen begynder at stige, fordi forskellen er uhensigtsmæssig stor for dynamikken på kødmarkederne.
Basis nettopris uden økotillæg, men inklusiv ejersatser.
Gennemsnit for vægt er for kvier 275 kg, kalve 209 kg og køer 287 kg.
Gennemsnit for alder er for kvier 19 måneder, kalve 10 måneder og køer 63 måneder.
