Skal, skal ikke? Slægtsgården blinker i horisonten, men de unge er i tvivl

Om dagen hjælper de lidt til med grisene hos Hestbjerg Økologi. Efter fyraften står den på vandski, ridning, kanoture eller noget helt fjerde for de unge, der nyder hinandens selskab og samtidig kan spejle sig lidt i hinandens liv.

De er alle vokset op som 16. generation på den fædrene gård.

Paul og Lea Laggner kommer fra en gård i de østrigske alper, mens Malte og Sibille Hestbjerg er vokset op på Hestbjerg ved Holstebro. Venskabet mellem de to søskendepar opstod, da Paul Laggner var i praktik hos Hestbjerg for nogle år siden, og på mange måder er de i samme båd.

De er alle 16. generation på en gård og i en alder, hvor de skal tage stilling til, hvilken uddannelse de skal have, og om de engang i fremtiden skal overtage den.

- Det tyder det meget på, at jeg skal, siger Paul Laggner, der er uddannet landmand.

På gården i alperne er der høns og grise, både i stald og på friland. Grisekødet sælges som pølser og bacon produceret og solgt fra en souvenirbutik i alperne, mens æg sælges fra gården og til lokale købmænd.

- Jeg har lyst til det, fordi arbejdet er så varieret, og det gode ved landbrug er, at man kan udvikle det i forskellige retninger, forklarer han.

Vant til 3 .generationer

Hans søster Lea er også uddannet landmand, men videreuddanner sig nu på universitetet inden for fødevarer og bioteknologi.

- Mine forældre har en gårdrestaurant, som er lejet ud. Den kunne jeg måske tænke mig at overtage, siger hun.

Paul tilføjer:

- Det er forholdsvis overskueligt at overtage. Der er familien og et par medarbejdere, og vi skal ikke have penge op af lommen (til arveafgifter, red.) for at overtage efter vores forældre.

Stort ansvar

Sibille Hestbjerg går i gymnasiet. For hende er spørgsmålet ret let. Hun interesserer sig mest for dans og ikke meget for landbrug. Hendes ældre søskende Ida og Lauge Hestbjerg studerer helt andre ting end landbrug i Aarhus og har p.t. heller ikke den store interesse for sagen.

Lige nu hviler øjnene mest på Malte Hestbjerg, der blev handelsstudent for et år siden.

- Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil. Lige nu tvivler jeg på, at jeg vil overtage Hestbjerg Økologi, siger han.

Siden gymnasiet har han arbejdet både som livredder og på gården, hvor han får arbejdet helt ind under huden.

- Hvis man først overtager gården, er det rimeligt bindende, og jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at arbejde med det samme resten af livet, siger han.

Hestbjerg Økologi er noget af en mundfuld.

- Det handler ikke bare om at få en generation mere på gården. Det handler mest af alt om interesse og om, hvorvidt der er et marked. Vi tror på økologien, men corona og den finansielle krise viste, at forbrugerne hurtigt vælger luksusvarer og økologi fra, uddyber han.

Malte Hestbjerg understreger, at skal han føre det videre, skal det være på en måde, hvor dyr og mennesker har det godt.

Far ville være stolt

For en 20-årig virker det nærmest uoverskueligt at skulle overtage en millionforretning med 26  
Malte Hestbjerg er glad for, at der ikke ligger et stort pres på ham for at føre slægtsgården videre, sådan som der ofte gjorde før i tiden. 

- Min far har sagt, at han ville blive glad og stolt, hvis vi fører gården videre, men at vi skal leve det liv, vi har lyst til, og gøre det, vi føler er rigtigt. Han fandt selv først sent ud af, at han skulle være landmand. Måske sker det også for mig, funderer Malte Hestbjerg.

På bedriften i Alperne, hvor Lea og Paul Laggner er vokset op, har hele familien været involveret i arbejdet. Ud over forældrene boede også bedstefar og bedstemor på gården og gav et nap med i det daglige arbejde indtil deres død.

- Der er ikke noget pres for, at vi overtager gården, men det ligger i luften, at vi gør det, og jeg tror, vores forældre regner med, at vi gør det, siger de.

Svær finansiering

For Malte Hestbjerg virker virksomhedens størrelse lidt skræmmende for en 20-årig lige nu. Rent finaniselt virker det uoverskueligt at skulle ud at finansiere bare arveafgiften af en så stor bedrift, når den tid kommer. Men der er også mere end én måde at føre bedriften videre på.

- Hestbjerg Økologi består af flere gårde, og man behøver jo ikke nødvendigvis at tage hele pakken, siger han, og åbner for, at interessen bestemt ikke er fraværende.