Braklægning truer landbrugene på Sydhavsøerne inden de nye vandplaner. Landboformand John Nielsen er gået til kamp.
Ligesom mange andre steder vandplanerne rynker i panden for landboformand John Nielsen - men ikke over efterafgrøderne, som resten af landet plages af.
Panderynkerne skyldes snarere, at der er dukket beregninger op fra Miljøstyrelsen, der betyder, at dele af landbruget omkring Smålandshavet kan møde en braklægningsprocent på 125 - en sag, Effektivt Landbrug har beskrevet tidligere.
"Det er helt vildt, og noget vi er nødt til at slå hårdt ned på", siger formanden for Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS) John Nielsen.
Det hele drejer sig om, hvor meget kvælstof Smålandshavet kan tåle. Her er Miljøstyrelsen kommet frem til, at kun 114 tons kvælstof må lukkes ud mod 255 tons i 2012.
Dertil kommer, at landbruget i det pågældende område allerede har lavet et vådområde, mens visse bedrifter har udlagt 50 pct. efterafgrøder.
Som at slå i en dyne
Ændringen kom "snigende" under en høring af vandplanerne, og John Nielsen og DLS har sammen med Gefion taget kampen om at få rettet op på tallene.
"Det holder ikke vand, hvis vi i tredje planperiode skal braklægge mere end 100 pct. Der har vi været noget ude med riven efter Miljøstyrelsen", siger han.
Vandplanerne og kvælstofreduktion har kørt i mange år efterhånden. Kan det være svært at holde gejsten, når der hele tiden opstår nye beregninger og nye krav?
"Det kan godt være svært til tider, ja. Det er som at slå i en dyne, men vi må holde fast i, at det ikke går. Problemet er, at når vi dokumenterer vores påstande med nye målinger, så sender embedsmændene den over til politikerne og siger, at de må tage beslutningen", siger John Nielsen.
en kamp, vi skal kæmpe
For nyligt kunne LandbrugsAvisen skrive, at man i de kommende vandplaner skal tage hensyn til sæsonvariation på baggrund af en undersøgelse finansieret af Østlige Øer.
Det glæder John Nielsen.
"Det viser, at selvom det er udfordrende, så kan vi flytte nogle ting, når vi bruger ressourcerne og ikke giver op. Det har set noget håbløst ud", siger han og fortsætter:
"Hvis ikke vi havde slået hårdt igennem via Østlige Øer, så var der ikke sat mange spørgsmålstegn ved den del af vandplanerne. Det er en kamp, vi skal kæmpe, og det gør vi".
"Medlemmerne er frustrerede og forventer, at vi kan løse det her for den. Så må vi gøre, hvad vi kan og få fagligheden frem".
ud med datotyranni
Som tidligere nævnt er landmændene i John Nielsens distrikt ikke helt så hårdt belastet af de mange ekstra efterafgrøder som andre steder.
"Der er selvfølgelig nogle stykker, der er hårdt ramt, men det værste er det her datotyranni. Vi skal nå det inden 20. august, ellers bliver vi straffet", siger formanden og fortsætter:
"Det betyder, at vi er afhængige af vejret, og det går jo ikke. Vi skal væk fra den del og have det gode landmandskab og den sunde fornuft ind igen".
"Det er bare svært med den regering, vi har lige nu".
Faktaboks
Sommerserie: Nyt fra landet
I løbet af året buldrer de landsdækkende historier derud af, men hvad optager egentlig foreningerne lokalt?
Det vil LandbrugsAvisen finde ud af i denne sommerserie, hvor vi ringer rundt til landets formænd og spørger dem, hvad der optager netop deres forening.
