Det er ikke strengt nødvendigt med danske andelshaver-underskrifter. Men Arla håber alligevel på tilslutning efter de seneste måneders uro.
"Vi er selvfølgelig kede af og ærgerlige over den uro, som det har skabt, ísær i Danmark".
Sådan forklarer bestyrelsesmedlem i Arla og formand for det danske kredsråd i selskabet, Steen Nørgaard Madsen om baggrunden for den præcisering af mælkeleveranceaftalen, som Arla i dag har sendt ud til samtlige andelshavere i ind- og udland.
Han erkender, at Arla ikke har håndteret sagen helt hensigtsmæssigt.
"Lidt er vi selv skyld i, fordi vi havde en uheldig formulering i et følgebrev", konstaterer han. En række formuleringer kunne forstås, som at Arla truede med, at man blev meldt ud, hvis man ikke underskrev aftalen rettidigt. Arla har siden beklaget formuleringen..
Og i dagens brev understreger bestyrelsen, at det faktisk ikke er nødvendigt, at de danske mælkeproducenter signerer. Alligevel håber man på det, forklarer Steen Nørgaard Madsen.
"Det er ikke strengt nødvendigt, at man skriver under her i Danmark. Rent juridisk set er man medlem i forvejen, når man leverer mælk. Alle danskere har på et tidspunkt skrevet under på en meget enkelt udgave på under en A4-side med navn, telefonnummer og bankkonto og hvor man erklærer, at man vil følge vedtægterne", siger han og fortsætter:
"Den ny fortæller lidt mere og henviser til vedtægter og sådan noget. Tanken var, at det var et lille fremskridt, at man blev gjort opmærksom på, hvad man begiver sig ind i, når man melder sig ind i Arla. Og det synes jeg også, at det er".
Fortrolighed var "lidt for bastant formuleret"
Med præciseringen håber bestyrelsen på, at der nu bliver ro om aftalen - og at de sidste underskrifter kommer i hus inden den nye, forlængede deadline 1. juni.
Den største præcisering er sket på afsnittet om fortrolighed. Et afsnit, der ifølge flere advokater lignede noget nær en mundkurv, så andelshaverne var afskåret fra at drøfte vilkår med både andre andelshavere og rådgivere.
"I aftalen er det lidt bastant formuleret. Bestyrelsen har ønsket at bløde op på det. Vi præciserer nu, at man ikke kan dele oplysninger med konkurrenter. Men landbrugsrådgiver, advokater og interesseorganisataioner kan man dele, hvad man nu vil", forklarer Sten Nørgaard Madsen.
Bliver det præciseret i aftalen?
"Det bliver præciseret med dette brev, som bestyrelsen sender ud til samtlige medlemmer. Det er en bestyrelsesbeslutning, at det er sådan, vi forstår aftalen".
Er det så juridisk gældende?
"Det mener vi helt bestemt, at det er. Fordi vi har oplyst til samtlige medlemmer, at det er sådan, vi forstår aftalen".
Hvad angår aftalens forrang over for vedtægterne, kommer I også med en præcisering?
"Der har aldrig været tvivl om, at vedtægterne har forrang. Selvfølgelig er det sådan, at de står øverst, og at det er repræsentantskabet, der beslutter vedtægerne. Deraf kommer, at de er øverste myndighed. Reelt er mælkeleveranceaftalen en bekræftelse på, at man er andelshaver og leverer mælk under de vedtægter, der nu engang er i Arla".
Undervejs i det her har der været flere årsager fremme til, hvorfor I gør det her. Er det digitalisering, andelshaverne i UK og Tyskland, eller hvad er baggrunden?
"Det var One Arla; at vi alle sammen er personlige medlemmer. Det var bestyrelsens holdning og vurdering, at der skulle alle også have samme behandling. Derfor bad vi alle om at bekræfte eller genbekræfte deres medlemskab. Det var simpelthen for at stille alle lige".
"Digitaliseringen kommer i samme ombæring. Derfor vil vi fortsat gerne have, at folk skriver under. Når du skriver under, så lægger det hele sig ind i Arlas database. Og det er der en rationalisering og lettelse i, at vi får det samlet".
Flere har trukket underskrifter
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har i flere måneder været stærkt kritiske over for aftalen, som man mente var både en mundkurv og også stillede mælkeproducenterne ringere i forhold til deres eget selskab. Her har man helt frarådet andelshaverne at skrive under. Og havde man gjort det, skulle man trække underskriften tilbage, lød rådet.
Hvor mange har skrevet under?
"Vi er godt og vel over 70 procent i Danmark. I de øvrige lande er vi over 90."
Har nogen ønsket at trække underskrift tilbage igen?
"Ja, der er nogle ganske få stykker, der har gjort det".
Hvor mange forventer du skriver under her i Danmark?
"Jeg håber flest muligt. At alle sammen skriver under".
Afviser fusionsplaner som tankespind
I påsken forlød det i LDM's nyhedsbrev, at der gik rygter om, at baggrunden for aftalen er forberedelser til en kommende fusion med den hollandske ærkerival FrieslandCampina - og at aftalen var nødvendig for at give mulighed for at stille Arlas andelshavere ringere i fusionen som en slags medgift.
"Det er rent tankespind. Der er jo overhovedet ikke tale om at stille andelshaverne dårligere. Tværtimod stiller den her aftale andelshaverne bedre. Nu er det mere tydeligt, hvilke rettigheder og pligter man har. Og på nogle dele, er der blevet 3 måneders frist, hvor der ikke før var nogen frister", forklarer Steen Nørgaard Madsen.
Han minder om, at han og den øvrige bestyrelse selv er andelshavere.
"Hele bestyrelsen er selv andelshavere, så vi har da ingen interesse i at stille andelshaverne dårligere. Det skulle være helt mærkeligt, hvis det var det, der foregik", konstaterer han.
